Baggrund

Jensine af Haderslev

Anno 1852
Gamle træskibe har altid stor interesse i havnene.
De er smukke at se på og appellerer til fantasien og drømmen om fjerne lande. Men søfartsnationen Danmark gør ikke meget for at støtte bevarelsen af de gamle sejlførende brugsfartøjer. De overlever kun takket være private initiativer, til trods for, at de er dokumentation for skibsudviklingen fra træskrog og sejl til stål og maskiner.

Jagt Jensine af Haderslev er en af disse gamle skibe, som er blevet reddet fra at blive lagt op, fordi en flok søspejdere fik øje på hende og købte hende. Idag sejler skibet hver sommer i de danske farvande, og udover at være en sejlende museumgenstand er det en god læreplads i sømandskab.

Jensine, der er Danmarks ældste skib under sejl, kan fortælle sin egen historie ved at blive bevaret som oprindeligt bygget.
Arbejdet med at tilbageføre Jensine til datidens stil er sket i tæt samarbejde med Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg.
I 1990 blev skibsbevaringsfonden etableret. Herigennem er Jensine blevet udpeget som et særligt bevaringsværdigt fartøj.



2. november 2010, Administrator

ikke logget ind. Klik her for at logge ind - Hjemmeside for jagten Jensine af Haderslev, bygget 1852 i Ålborg

Powered by Blackpoint and Umbraco