Hjælp Skurgubberne om lørdagen
Hjælp Skurgubber med at reparere rundholter, jolle, blokke samt lakere, male og reparere. Mød op lørdage i foråret.
Skurgubberne.
Ved afrigningen for et par måneder siden blev alt "løsøre" fjernet fra Jensine og for en stor dels vedkommende fragtet op i vores skur på havnen i Haderslev.Til foråret går strømmen af ting den modsatte vej. Men inden dette kan ske, skal rundholter, jolle, blokke og andre ting lakeres, males, repareres eller justeres.
Arbejdet udføres af "Skurgubberne" om lørdagen fra klokken 10. Alt efter temperaturen begynder forårsklargøringen i begyndelsen af marts. Det er fornøjeligt med et arbejdsfællesskab og med et tilstrækkeligt antal personer går det rask fra hånden. Det var måske en måde for dig at lære lidt mere om Jensine? Det er ikke nødvendigt at være håndværker for at deltage.
Du kan få flere oplysninger ved at henvende dig til Carsten Faaborg 7452 2213 eller Svend Hansen 7454 5020. Du er også velkommen i skuret en lørdag formiddag for at se, hvordan det foregår.
På gensyn
Skurgubberne
2. november 2010, Administrator