Aktivitets- og togtplan 2015
Jensine aktivitets- og togtplan 2015
Vores skurgubber går i gang lørdag i uge 8, så hvis du vil hjælpe, skal du bare møde op hver lørdag indtil slutningen af marts.
Også i år bliver årets opkrævning af kontingent sendt ud via Nets (PBS/Betalingsservice). I år skulle det gerne ske uden uheld. På det girokort I modtager vil det fremgå, hvilken medlemsgruppe du/I betalte for sidste år. De enkelte grupper er:
- Fuldt betalende medlem: 600 kr.
- Unge under uddannelse: 500 kr.
- JOK 100 kr.
- Abonnement 75 kr.
- JOK står for (Jensines Onsdags Klub).
Man skal kun betale én slags kontingent.
Betal det udsendte girokort på posthuset, i banken eller via netbank. Du kan også lave en direkte bankoverførsel til vores konto (gebyrfri). Brug da reg.nr. 3193 – kontonr. 8082456.
Vi er som nævnt nu tilmeldt PBS, og du kan på girokortet, som du får tilsendt fra PBS, tilmelde kontingentet som en fast årlig overførsel.
Se nærmere på det tilsendte girokort.
Husk at betale kontingent inden påmønstring på sommertogt
Skurgubberne
Skurgubberne mødes og arbejder som sædvanligt hver lørdag fra lørdag d. 21. februar til de er færdige. Dog senest lørdag uge 12. Mødetidspunkt kl. 10.00
Mød op. Du bliver modtaget med åbne arme
Klargøring af Jensine foråret 2015
Onsdag d. 25. marts tages presenningen af. Lørdag d. 28. marts sejles Jensine til Årøsund, hvor den trækkes på bedding og bundrenses af os. Derefter er det påske med de aktiviteter, der nu en gang hører påsken til, maling ude og inde, bunden, gennemgang af diverse rørsystemer og evt. reparationer af disse mm. Har du ikke været med før til klargøring, så mød op her. Der er nok at lave. Dernæst følger et par malerweek-ender, inden oprigning i Bededagene.
Noter dig venligst disse weekends og kontakt personen der står for arbejdet og meld dig til. Der er med garanti brug for alle hænder.
Sommertogt: Vil du på sommertogt, skal du først aftale dette med skipperen for den pågældende uge og derefter indbetale depositum på 600 kr. til girokonto 7224230. Dette er uændret, da vi ikke kan lave indbetalingen over PBS. Det samlede ugetogtgebyr for 2015 er på 1.100 kr. Også her kan du overføre via netbank (gebyrfri). Brug reg.nr. 3193 – kontonr. 7224230.
Tilmelding er først gældende når depositum på 600 kr. er betalt på girokonto 7224230. De resterende 500 kr. betales ved påmønstring.
17. februar 2015, Administrator