Beskrivelse:
Så er vi ved at være klar til generalforsamlingen 2012, og det
tegner til at blive et forrygende arrangement. I år afholder vi
seancen lørdag d. 28. januar i- og omkring Korsør, hvor vi starter
med et besøg hos Søfartsstyrelen/Farvandsvæsnet i Korsør, hvor vi
vil få en gennemgang af driftcenterets opgaver bl.a. med
vedligeholdelse og drift af flydende og stationære afmærkninger
(f.eks. bøjer og fyr), målestationer mm.
Vi mødes hos Farvandsvæsenet, Søbatteriet 2 i
Korsør kl. 12.30.
Herefter vil vi tage til Guldberghus-hytten ved Kobæk
Strand, hvor vi afholder resten af arrangementet.
Og hvad består så resten af arrangementet af... tjaa, vi skal
have afholdt den formelle del, dvs. selv generalforsamlingsmødet.
Det tager et par timer (ca. fra 15.30-18), og derefter er der
middag og hygge. Der er masser af værelser og plads til
overnatning, så tag endelig sovepose med.
Der er en del værelser i hytten, så der er god plads til at lave
børne-legerum osv.
Hvad skal jeg gøre?
- Sæt kryds i kalenderen ved lørdag d. 28. januar (og søndag d.
29. januar)
- Tilmeld dig allerede nu til tommy@jensine.dk og senest fredag
d. 20. januar, og husk at anføre:
- Hvor mange deltager
- Deltager vi til middag lørdag aften
- Planlægger vi at overnatte
- Jeps - vi tager en kage med til kaffen lørdag
Dagsorden for generalforsamlingen:
- Valg af dirigent
- Sejlsæson 2011
- Økonomi
- Godkendelse af pkt 2 & 3
- Valg af gruppestyrelse
- Kommende aktiviteter, prioritering af disse og nedsættelse af
arbejdssjak
- Opstilling af budget samt fastsættelse af kontingent
- Opfølgning og koordinering af arbejdssjak
- Jensine 160 års fødselsdag
- Jensines fremtid
- Indkomne forslag
- Evt.
- Dato for afrigning og aktivmøde
Vi glæder os til at se jer - det bliver et super arrangement
Med venlig hilsen
Torbjørn Kristensen, Louise & Esben Rytter og Tommy
Poulsen