Afrigning + aktivmøde

Start:
8. oktober 2011
Slut:
8. oktober 2011
Sted:
Haderslev
Status:
Åben
Type:
Møde
Kontaktperson:
Tommy Poulsen

Beskrivelse:


Sejlads sæsonens sidste sejladser er igang og afrignings-weekenden nærmer sig, hvor det er vigtigt at mange møder op. Det foregår lørdag d. 8. oktober på havnen i Haderslev.

Mød op og hjælp med at rigge Jensine af, og gøre hende vinterklar. Vi piller sejl og løbende rig ned, sætter vinterpresenning op, kører stumperne i skuret og sørger iøvrigt for af Jensine er forsvarlig klargjort til overvintring i Haderslev Havn. Vi starter kl. 9.30 på Jensine / skuret på Havnen.

Efterfølgende afholder vi som sædvanligt det vigtige aktivmøde, hvor vi gennemgår status, og planlægger hvad der skal arbejdes på henover vinteren/foråret. Mødet vil blive afholdt i på Faverdalsskolen. Tidspunktet afhænger lidt af hvornår vi er færdige på Jensine, men vi satser på at starte omkring kl. 15.

Det er vigtigt at så mange som muligt møder op, så vi kan få lagt Jensine ordentlig i vinterhi - alle kan være med, og det plejer at være rigtig hyggeligt.

Du er meget velkommen til at tage en kage med til kaffen.

Vend venligst tilbage til Tommy (tommy@jensine.dk) senest onsdag d.5/10 hvis du gerne vil give en hånd med - det skal vi vide mht. forplejning osv. , og angiv gerne om du tager en kage med.

 

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Sejlsæson 2011
  3. Økonomi
  4. Kommende aktiviteter, prioritering af disse og nedsættelse af arbejdssjak
  5. Uddannelsesprogram
  6. Indkomne forslag
  7. Dato og sted for generalforsamling
  8. Jensine's fremtid.
  9. Evt.

 

Vi ses lørdag d. 8. oktober

Mvh

Tommy


Tilføj kommentar:






15. september 2011, Administrator

Hjemmeside for jagten Jensine af Haderslev, bygget 1852 i Ålborg

Powered by Blackpoint