Afrigning og aktivmøde


Det er ved at være tid til årets sidste Jensine arrangement, afrigningen og aktivmødet, hvor vi klargører Jensine til vinteren og kigger på status for arbejdsopgaver mm.

Sejlads sæsonens sidste sejladser er igang og weekenden nærmer sig, hvor det er vigtigt at mange møder op. Det foregår lørdag d. 9. oktober på havnen i Haderslev.

Mød op og og hjælp med at rigge Jensine af, og gøre hende vinterklar. Vi piller sejl og løbende rig ned, sætter vinterpresenning op, kører stumperne i skuret og sørger iøvrigt for af Jensine er forsvarlig klargjort til overvintring i Haderslev Havn. Vi starter kl. 9.30 på Jensine / skuret på Havnen.

Efterfølgende afholder vi som sædvanligt det vigtige aktivmøde, hvor vi gennemgår status, og planlægger hvad der skal arbejdes på henover vinteren/foråret. Mødet vil blive afholdt i nærheden - nærmere detaljer følger. Tidspunktet afhænger lidt af hvornår vi er færdige på Jensine, men vi satser på at starte omkring kl. 15.

Det er vigtigt at så mange som muligt møder op, så vi kan få lagt Jensine ordentlig i vinterhi - alle kan være med, og det plejer at være rigtig hyggeligt.

Vend venligst tilbage til undertegnede (tommy@jensine.dk) senest onsdag d. 6/10  hvis du gerne vil give en hånd med - det er rart at vide mht. forplejning osv.



Tilføj kommentar:






2. november 2010, Administrator

ikke logget ind. Klik her for at logge ind - Hjemmeside for jagten Jensine af Haderslev, bygget 1852 i Ålborg

Powered by Blackpoint and Umbraco