Beskrivelse:
Kære allesammen
Husk at der lørdag d. 26. januar er generalforsamling. I år foregår det i Esbjerg, og der er virkelig lagt op til et brag af et arrangement.
Vi starter kl. 12.30 på Falck Nutec Esbjerg, en kæmpe kapacitet indenfor maritim brand- og redning. Her vil vi (efter at have hilst på hinanden) blive vist rundt på Brandskolen og få en præsentation af hvad virksomheden tilbyder – fokus bliver den maritime del, brandslukning og redning til havs - men også de mere landfaste faciliteter. Vi slutter af i søredningshallen hvor vi vil se hvordan et rigtigt uvejr kan se ud, når der bliver trykket på vind- og tordenknappen !! Spændende.
Vi forventer at være færdige kl. 14.30-15.00, afhængig af hvor spørgelystne vi er.
Selve mødet og overnatning kommer til at foregår i Marbækhytten , ca. 30 minutters kørsel herfra. Den formelle del af generalforsamlingen forventes at starte 15.30-16.00 tiden.
Efter mødet spiser vi middag, og så står den på hygge og snak. I år har vi desuden forberedt et par indslag... med præmier... det bliver super sjovt.
ANNONCE: Ligger du inde med et par egnede sponsorpræmier så giv gerne Tommy et praj (formand@jensine.dk). Alt har interesse - vi skal bruge det til noget spas.
Hvad skal jeg gøre?
- Sæt kryds i kalenderen ved lørdag d. 26. januar (og søndag d. 27. januar)
- Tilmeld dig allerede nu til tommy@jensine.dk og senest fredag d. 18. januar, og husk at anføre:
- Hvor mange deltager
- Deltager vi til middag lørdag aften
- Planlægger vi at overnatte
- Jeps - vi tager en kage med til kaffen lørdag
Praktiske detaljer:
- Mødested: Falck Nutec Esbjerg A/S, Uglviggårdsvej 3, 6705 Esbjerg Ø
- Mødetidspunkt: 26/1 kl. 12.30
- Generalforsamling og overnatning: Marbækhytten, Marbækhøjvej, Esbjerg
Dagsorden for generalforsamlingen:
- Valg af dirigent
- Sejlsæson 2012
- Økonomi
- Godkendelse af pkt 2 & 3
- Valg af gruppestyrelse
- Kommende aktiviteter, prioritering af disse og nedsættelse af arbejdssjak
- Opstilling af budget samt fastsættelse af kontingent
- Opfølgning og koordinering af arbejdssjak
- Jensines fremtid
- Indkomne forslag
- Evt.
- Dato for afrigning og aktivmøde
Vi glæder os til at se jer - det bliver et super arrangement
Mvh
Henning Gerken, Louise Langschwager Jensen, Esben Rytter, Tommy Poulsen