Beskrivelse:
Hej allesammen,
så er sommerens ugetogter så småt ved at være overståede, og vi kan begynde at tænke på efterårets weekendsejladser.
Igen i år sejler vi (Simon og Tommy) en weekendtur, som vi bestemt regner med bliver mindst lige så god som sidste år – selvom både lørdagssejladsen såvel som byturen efterfølgende bliver svær at overgå.
Weekenden ligger i år fra fredag d. 19. september til søndag d. 21. september.
Normalt mødes vi i Haderslev fredag eftermiddag, hvor vi så hurtigt som muligt gør klar, og enten sejler til Årøsund fredag, eller gør klar til tidlig sejlads lørdag. Så sejler vi en god sejlads lørdag, og er hjemme i Haderslev igen søndag først på eftermiddagen. Detaljerne afhænger lidt at vejr og vind, så mere derom senere.
Selve sejladsen er I princippet gratis – dog betaler vi selv de løbende udgifter til havnepenge samt forplejning, og sejladsen kræver medlemsskab. Hvis du ikke allerede er medlem, så finder vi ud af en ordning når du tilmelder dig.
Som sædvanlig er det først til mølle tilmelding, så bare giv den gas...
Tilmelding sker til en af følgende:
Simon Axø:
tlf: 22 69 12 11
email: simonaxo@hotmail.com
Tommy Poulsen (er på ferie fra 25. august – 13. september )
tlf: 24 23 32 34
email: tommy@krapo.dk
Hvis du har spørgsmål, så bare ring eller skriv.
Vi ses i september
Simon & Tommy
... hvis du er verdensmester i lasagne med ekstra ost, så kommer du foran i køen.