Hvis du vil finde et bestemt ord på denne
side så brug søgefunktion:
(Ctrl + B) IE5.0
(Ctrl + F) Netscape
www.jensine.dk/ordbog Denne side er en del af: www.jensine.dk
Hvis du er kommer direkte ind på denne side, kan du komme til www.jensine.dk/ordbog, ved at klikke her.
Maritim ordliste.(J) Specielt Jensine udtryk.
(S) Maritim slang. (Æ) ældre ”umoderne” udtryk
1852: Jensines bygningsår. En sømil er 1852 meter.
Abehånd: Kugleformet knob til kasteline. Ses i stiliseret udgave på Jensines rorpinds nok.
Aben: Stagsejl mellem mesanmast og stormast.
Admiral: Pøs af sejldug.
Af: Bruges til søs ofte synonymt med ordet for. Eks. otte sømil NV af Skagen.
Afdrift: Forskel mellem den styrede kurs og den sejlede kurs på grund af vind og strøm.
Affarende sted: Det sted man afsejler fra.
Affire et tov: Løsne og slække et tov.
Afløbning: Stabelafløbning, søsætning.
Afløse: Vagten afløses af frivagten.
Afmærkning: Sejlløb, render og rev afmærkes med sømærker.
Afmønstre: Når en søfarendes ansættelse om bord ophører.
Afrigge: Nedtage sejl og løbende rig og tømme skibet før vinteroplægningen.
Afsejle: Gør et skib når det stikker i søen for en ny sejlads.
Afskage: Se skage en talje.
Afskibe: Sende varer afsted med et skib.
Afslette: Høvle træet med en (slet)høvl (grovhøvl).
Afstand: Distance. Udtages i søkortets lodrette sider på breddegaderne.
Afsætte i kortet: Markere positionen og tidspunkt vhj. af passer, lineal og ur.
Aftakle et skib: Afrigge.
Afvigelse: Det samme som afdrift.
Afvigning: Vinklen mellem den styrede kurs og den sejlede kurs.
Agent: Firmaets betroede medarbejder i land.
Agten for tværs: Vinden (medvind) kommer ind mellem tværs og ret agter. Låringsvind.
Agter: Bagude i et skib. (modsat forude)
Agterbjørn: ”Trekantet” tømmer der forbinder køl og agterstævn.
Agtergaster: Skibets officerer og underofficerer. (I modsætning til de menige forgaster)
Agterhalerne: Wire (eller kæde) fra pyntenetstokken og ind til boven på hver sin side af stævnen.
Agterhånd: Være i agterhånd. 1. Bagud med sit arbejde. 2.Stå bagved andre.
Agterklyds: Agtertrossens klyds.
Agterlig: Ethvert sejls agterste kant.
Agterlys: Hvidt lys, der lyser over en bue af horisonten på 135° med halvdelen på hver side af "ret agter".
Agterover: Båden sejler agterover. Skibet bakker.
Agterpeak: Rum/tank i skibets agterende.
Agterspejl: Den flade del af skibets agterende kaldes (agter)spejlet.
Agterstag: Kaldes også lænsestag, slørstag eller hækstag. Går fra mastetop til hækken. Har "Jensine" ikke.
Agterstævn: Skibets afslutning agter.
Agterude: Agten for båden.
Agterudsejlet: Således kaldes søfolk, der ikke nåede at komme med ved skibets afgang.
Agtervarp: Agtertrosse.
Aksiometer: Rorindikator. Viser rorets stilling ved ratstyring.
Alle mands tag: Alle mands tørn.
Allemandstørn: Herved menes, at alle mand i et skib deltager i en manøvre eller et arbejde.
Altin: Imprægneringsmiddel til åleruser. Fortyndes med benzin og bruges som lapsalve.
Amning: Fartøjets dybgående for og agter.(Markering for hver decimeter) Se styrlastighed.
Amningsmærker: Decimetermarkering af dybgående for og agter.
Anduve: Fra søen nærme sig havn eller sømærke under land.
Anduvningsbøje: Står ud for starten på et sejlløb. Ofte rød/hvid midtfarvandsbøje.
Anemometer: Vindhastighedsmåler.
Anhugning: Fastgøre et øje eller en strop i en lossekrog ("Lille Sine").
Ankerbøje: Bøje fastgjort til ankeret, for at vise dettes beliggenhed.
Ankeret er let: Det har sluppet grunden eller holder ikke mere.
Ankeret har fat: Melding til skipper, når ankeret sidder fast i bunden.
Ankeret slæber: Melding til skipper, når ankeret bliver slæbt over bunden.
Ankerklyds: Bovklyds ved siden af stævnen hvorigennem ankerkæden løber.
Ankerkugle: Sort kugle der om dagen erstatter ankerlanternen.
Ankerlanterne: Hvidt 360 grader lys i forskibet, der viser andre skibe at her er en ankerligger.
Ankerplads: Stedet hvor man lægger sig for ankeret.
Ankersko: Flad træklods der ligger mellem fligen af ankeret og skibssiden for at skåne denne.
Ankerspil: Spil til at hive ankeret op med.
Ankervagt: Ser efter at ankeret holder, om strømmen vender og at ankerlanternen brænder.
Anløbe: Kortvarigt anløb af havn, bro eller red.
Anløbsbro: Vel beskyttet bro i fjorde og vige.
Anløbshavn: Havn der kortvarigt anløbes på rejse.
Ansætte: Sætte an. Stivhale.
Aptering: Beboelsesrums placering og indretning om læ.
Arbejder: Skibet bevæger sig kraftigt i søen.
Arkipelag: En gruppe af øer.
Søg videre Ba-Bd, Be-Bi, Bj-Bn, Bo-Bq, Br-Bt, Bu-Bå.
Babian: Mand i jolle på siden af skibet. Sørger for at den ikke skamfiler skibssiden.
Bagbord: Skibets venstre side når man ser i sejlretningen.
Bagerposenavigation: (S) Humoristisk løsning af problemet: "Hvad hedder havnen, vi er kommet til?"
Bagoverstagede: Mastens top er længere agterover end masten er ved dækket.
Bagstag: To flytbare stag der holder masten agterover og strammer fokkestaget på kryds.
Bak: Halvdæk forude eller løftet fordæk i et større skib.
Bakke: Ved hjælp af maskinkraft at sejle baglæns.
Bakke: I skoleskibe: Skibssjak, der spiser ved samme bakke. (bord)
Bakke af: Tage af bordet.
Bakke op: Servere.
Bakke sejl: Når et sejl får vinden fra den side det er skødet i. F. eks. som hjælp til en vending.
Bakkes: Forsejl bakkes for at få stævnen til at falde af.
Bakkes ud: Når et spil stikker kæde ud.
Bakket fok: Fok, der føres på luv side, idet luv fokkeskøde er halet tot. For at hjælpe med at vende.
Baksgast: Forgast eller (i lystfartøjer) den der klarer kabyssen og gør bakstørn.
Bakskammerater: Medlemmer af samme spisehold(bakke)
Bakstørn: Opvask/rengøring.
Ballast: Tung vægt indenbords for at modvirke krængning.
I ballast: Tomt skib uden ladning om bord.
Bane: Den flade på hammeren der overfører kraften til spigeret.
Banjen: Opholdsrum og soverum for mandskabet.
Banjevæger: Går på tværs mellem spanterne og bærer dørken i mindre fartøjer.
Banke: Større vandområde med ret ens, men ufarlig vanddybde.
Banke pæle: Når forskibet løftes op af havet og med et brag falder ned igen.
Bardun: Ved todelt mast. Topmastens afstøtning agten for vantet.
Barduner: Afstiver mast og bovspryd tværskibs.
Bardunspreder: Stok på tværs af klyverbommen over pyntenetstokken. Spreder og styrer bardunerne. Har Jensine ikke.
Barkasse: Største skibsbåd på et orlogsfartøj.
Barkede sejl: Imprægnerede mod råd med garvesyre. Det gav dem en rødbrun farve.
Barkholt: Øverste yderklædningsplanke lige under dækket. (Ofte 1/2" tykkere end resten af klædningen.)
Barkholtstøtterne: Løse udvendige støtter der holder skibet oprejst på bedding.
Barm: Sejlets hjørner. De har hver sit navn. Faldbarm, nokbarm, halsbarm, skødebarm.
Barre: Lavvandet strømskabt område. (Eks. Hals Barre)
Batterikasser: Heri opbevares start- og forbrugsbatteri.
Beauforts skala: Ældre vindstyrketabel fra 0 (vindstille) til 12 (orkan). Afløst af meter/sekund.
Bedding: Stativ eller vogn der understøtter og bærer skibet, når det er trukket op på land.
Bedding: Ophalingssted, slip.
Bedding: Bygge- og reparationssted. Herfra søsættes nybygningen.
Bedding: Kraftigt fundament hvorpå f.eks. et spil er boltet fast.(spilbedding)
Beddingsfisk: Kraftig planke hvorpå spillet hviler.
Beddingssætning: Anbringe skroget på en arbejdsbedding.
Bedstemand: Den mest kvalificerede blandt besætningen.(næst efter skipperen)
Beg: Opvarmet tjære der bliver fyldt i nåderne, for at holde på værket og holde skibet tæt.
Beghus: Samme som kogehus. Til begkogning om dagen, før madlavning. (Dragør) Åben ild om bord var ikke tilladt i havnene.
Begivet: Er et skib der efter voldsom søgang er blevet løst i samlingerne.
Begkost: En stor tandbørste, glas renser eller blot lapper sømmet på en pind, bruges til at smøre beg, ovenpå værket, i de kalfatrede nåder.
Beggryde: En jerngryde til at smelte begen i over en bunsenbrænder.
Begroet bund: Søgræs, skaller og slim. Nedsætter farten betragteligt.
Begske: (begøse) En øse med tud eller en kande, der bruges til at fylde beg i de vandrette nåder.
Begærlighedsbord: Se skvætbord.
Begærlighedskasserne: Lasteluger med høje karme.
Beholdne distance: Distancen over grunden. (havbunden)
Beholdne fart: Fart over grunden.(havbunden)
Beholdne kurs: Kurs over grunden.(havbunden)
Bekajere: De gerder der styrer en sejlførende rå. (se også kaje.)
Beknibe: Tov der (ofte utilsigtet) sidder fast under f.eks. en klampe eller i et skivgat.
Belemret: (Æ) Dækket på et skib.
Belægge: Lægge tovværk på en klampe.(Startes altid med solen; af hensyn til natsejlads)
Bemande: Fordele mandskab nok til at udføre et arbejde. Eks. Sejle skibet.
Ben: (krydsben eller slag) Strækningen mellem to stagvendinger på kryds.
Bermudarig: Højt, trekantet storsejl. Den mest almindelige rig på lystfartøjer.
Beskøjt: Hårdt bagt rundstykke af hvede der ikke mugner fordi vandet er bagt bort.
Beslå: Omvikle et sammenrullet sejl med tov (sejsinger).
Bestemt for: Næste havn Eks. Skibet er bestemt for Korsør.
Bestik: Beregne kurser, distancer og position.
Bestiklukaf: Det lukaf hvor beregningerne foretages.
Besæt: Blokeret. Eks. I besæt i isen.
Besætning: Bådens mandskab.
Bi: Lægge et fartøj i ro med stævnen op i vinden eller klos på et andet fartøj.
Bidevind: Ligge bidevind. Sejle så tæt til vinden som muligt.
Bifyr: Fyr i nærheden af et hovedfyr til at lette orienteringen i området.
Bigat: Klåde med skølp i omkredsen.
Bilbrev: Skibets "byggeattest".
Biløkse: Bredbil til at rette tømmer af med, også kaldt bil.
Bindsel: (Æ) Bændsel til surring.
Bjælkebugt: (Pilehøjde) Dæksbjælkernes krumning opad der øger dækkets styrke og bevirker at vandet lettere løber af.
Bjælkeknæ: Se knæ.
Bjælken: Den tofte der har mastehul.
Bjælkevæger: Langskibs bjælke, boltet på spanterne. Bærer dæksbjælkerne.
Bjærge: Et sejl eller et flag bjærges når det hales ned.
Bjærge: Redde en person op af vandet. Samle en bøje (eller et tabt anker) op i fartøjet.
Bjærge: Redde et skib (en havarist) ved at bugsere det sikkert i havn.
Bjærge: Et skib kan bjærge sig godt i søen.. Vager godt.
Bjærgeløn: Kontant belønning, der er nøje fastlagt i loven, for udført bjergning.
Bjærgemærs: Redningskrans forbundet med flagstage.
Bjørn: Kort krum bjælke, der indvendig forbinder stævnen med kølen.
Bjørne: Middelspant(erne) i træskibes hæk.
Blafre: Et flag blafrer, når det vajer frit i vinden.
Bleg: Rolig. eks. Søen er bleg.
Blind: En dønning kaldes blind, når dens årsag ikke kan skønnes.
Blinkfyr: Fyr med lange mørkeperioder afbrudt af blink.
Blok: Et hjul eller skive indbygget i et "hus" af træ eller jern hvor tovværk skæres igennem.
Blokbåndsav: Kraftig båndsav, til at skære kævler op i planker og tømmer.
Bloks: Hale til bloks. Hale til taljens blokke er halet helt sammen.
Blå Peter: Er signalflag P. Betyder snarlig afsejling, alle mand kom om bord.
Bodmeri: Et lån med pant i skib eller ladning.
Bolt: Navnet på de sejldugsstrimler, der forstærker sejlet, der hvor rebknyttelserne sidder.
Bolværk: Skibsanlægsplads lavet af træ.
Bolværksbiller: Brune biller ca.1,5 cm lange. Larverne gør skade i vådt trøsket træ.
Bolværksmatros: Nedladende om en person, der giver sig ud for at have forstand på skibe og sejlads.
Bolværkspenge: Afgift for at ligge ved kaj.
Bom: Rundholt der holder storsejlets underlig strakt.
Bom: Laste- og lossebom. Minikran til at flytte skibets fragt.
Bomdirk: Bærer bommen vha. tov fra nokken til en blok på masten og ned til naglebænken.
Bomfok: Firkantet forsejl, bredfok.
Bomkantet: Tømmer der ikke er fuldkantet, men med afrundede kanter.
Bomkrykke: Bomstol.
Bomnedhal: System til ændring af svanehalsens højde over dæk. Har "Jensine" ikke.
Bomnok: Bommens afslutning.
Bomme: Vende med vinden. Kaldes også at kovende.
Bomstol: Støtte for bommen, når storsejlet er bjærget. Mest på lytstsejlere.
Bomstopper: Et tov fæstnet både i bommen og i borde til læ. Forhindrer ufrivillig bomning.
Bomsæde: Krans om masten som bommens klo ligger an på.
Bomtelt: Tag af sejldug med bommen som "rygrad".
Bomudhal: Tovværk eller wire til at trække storsejlets underlig ud til bomnokken.
Bondenat: (S) En hel nats søvn uden at skulle på vagt.
Bonnet: Aftagelig vandret strimmel sejl. En måde at rebe på. Nu mest på vikingesejl.
Bord: Planker, der danner skibets klædning.(skibssiden)
Borde: Skibssiden kaldes også bordlægningen.(lægge roret i borde)
Borde: Løbe langskibs et andet fartøj og entre om bord.
Bordfyldt: Vand til lønningen (eller til essingen i en jolle).
Bordgange: Plankerange. Jensine har 17 planker fra køl til dæk.
Bortfragte: Leje skibet ud til en transportopgave.
Bov: Den buede del af skibssiden nærmest stævnen.
Bovbølge: Bølgen som skibets fart danner på hver side af stævnen.
Bovbånd: Se kravestykket.
Bovspryd: Jensines består af en klyverbom, hvorpå der ligger en jagerbom.
Bovt: Krydsben.
Bovterne: Krydsbenene, slagene, strækkene.
Bovvand: Bovbølge.
Brandgods: Udrangeret kassabelt tovværk.
Bradspil: Spil med vandret liggende spilstamme. Jensines pumpespil er et bradspil.
Brakvand: Vand med lavt saltindhold (under 2,5 %).
Bramstangen: Den øverste af mastens tre afdelinger (store skibe).
Brandmanøvre: Brandrulle (brandøvelse).
Bras: Tov til at styre Jensines rå.
Brase: Flytte råen i vandret plan, ved hjælp af styrbords og bagbords forbraser.
Bredde: Ved et steds bredde forstås buen af en meridian, regnet fra ækvator til breddeparallellen gennem stedet.
Bredde: Afstanden uden på klædningen målt på det bredeste sted.
Breddeparallel: En tænkt cirkel om jorden parallel med ækvator.
Bredfok: Firkantet sejl fæstnet til råen. Bruges i medvind.
Bredfokrå: Den rå der bærer bredfokken.
Brig: Fuldrigger med kun to master.
Brille: Se skinkel.
Brise: Vind mellem 0,6 og op til 7,4m/s.
Brist(bryst): Kort fortøjningsline vinkelret på kajen for at holde skibet mod denne.
Bro: Skibets kommandobro, hvorfra større skibe ledes.
Broge: Støttesele til lodhiveren i hårdt vejr.
BRT: Bruttoregistertons. Rummål. En BRT er lig 2,83 kubikmeter.
Bryst: Afsats øverst på sprydstagen, stopper nokbarmens øje på sejlets lig.
Brække: Måde at stramme f.eks. et fald yderligere.
Brækkes: Yderkanten af planker brækkes 3mm og 1/3 planketykkelse, så der er plads til værket ved kalfatring.(Kalfatringsnot)
Brækker: Stor sø, der slår ind over båden.
Brænding: Bølger der brækker ud for kysten.
Brådsø: (brækker) En sø der brækker ude på det åbne hav.(Eller ned over skibet)
Bug: Den vindskabte runding i et sejl.
Bugsering: Når et skib slæber eller skubber et andet fartøj.
Bugserpenge: Slæbeløn.
Bugt: Kysten går i en bue ind i landet.
Bugten: En ombøjning af en trosse, tov eller line.
Bukser: (spidser) Trekantede sejl fra råen og op mod mastetoppen. Har Aron.
Bulk: Last i løs form. F. eks. korn, sand kalk.
Bund: Skroget under vandlinien.
Bundbrædder: Dørk af optagelige brædder i et mindre fartøj.
Bundkending: En let berøring af bunden, men umiddelbart derpå flot igen.
Bundmaling: Maling, som afgiver begroningshindrende gift.
Bundstok: Tømmer mellem køl og kølsvin. Del af spant rejsningen.
Bundprop: Prop dybest i bunden af båden, så bundvandet kan løbe ud, når båden er kommet på land.
Bunkers: Brændselsolie.
Busseronne: Kraftig bomuldsskjorte der kan snøres i halsen. Jensines er syet specielt til os.
Buttelurer: Jernbeslag på kranbjælken. Styrer og spreder jagerbardunerne.
Butterfly: Sejle læns med storsejlet til den ene side og forsejlene spilet til den anden side.
Butterfly: Klampe der er spigret på tværs af lønningsstøtterne og ligner (sommerfugle?) vinger.
BY: Black Yellow. N-lige kompasafmærkningens farver.
BYB: Black Yellow Black. Ø-lige kompasafmærknings farver.
Byge: Stærk vind i en kortere periode, ofte ledsaget af regn.
Bændsle: Naje to ting sammen ved hjælp af en smækker line. F.eks. en kovs i tovværk.
Bælgen: Den midterste del af skrogets bund og sider.
Bælgvantekurs: (S) Upræcis kursangivelse. Udkiggen i den iskolde tønde havde bælgvanter på.
Bære af: Dreje bort fra vinden
Bøde: Ordne, reparere. Eks. et hul i sejlet.
Bøje: Forankret beholder/tønde. Også flydende sømærke. I havne også anvendt til fortøjning af skibe.
Bøjereb: Line fæstnet i ankerets kryds. Har en bøje i enden. Bruges til at katte ankeret med.
Bør: Betyder en svag vind.
Bøsses: Udbedres med en bøsning. Eks. Underste rorleje skal bøsses.
Bådeklamp: ”Stativ” til fastgørelse af redningsbåde på dækket af større skibe.
Bådmand: Hjælper i land der ordner fortøjningerne ved ankomst og fralægning.
Bådshage: Træstang der i enden har et metalbeslag til at trække eller skubbe med.
Bådsmand: Ældre erfaren matros, der er mønstret som arbejdsleder.
Bådsmandspibe: Fløjte til at dirigere mandskabet med i marinen. Bruges ceremonielt.
Bådsmandsstol: Sæde med firgrenet hanefod, der ved hjælp af en topjolle i masten kan hejse en reperatør op.
Båker: Sejladsmærker (ofte anbragt på land) f.eks. til at styre efter eller markere elkabler.
Campingvogn: (J) Stor kasse på Jensines dæk. Indeholder redningsveste og nødpumpe.
Capstan: Spil med lodret spiltromle.
Casing: Maskinrummets overbygning.
Certeparti: Befragtningskontrakt. Vi har nogle af Jensines.
Chalup: Mellemstor skibsbåd til persontransport.
Clinometer: Krængningmåler.
Clipper: Meget hurtigt sejlskib. Kendt for rekordsejladser med te fra Kina til England.
Coaster: Mindre fragtskib,(max.5000 t.dw) der trods navnet sejler på alle have.
Cockpit: Bådens opholdsrum uden "loft" over. Mest i lystfartøjer.
Dagmænd: Besætningsmedlemmer der arbejdede i dagvagten 06 – 18.
Dagvagten: Fra 04 - 08.
Dam: Vandfyldt fiskeopbevaringsrum i fiskekutter, vandfornyelse sker gennem huller, så fisken holdes i live.
Damelokum: (J) De to, ofte rodede, sideskabe i nathuset kaldes på Jensine uhøvisk således.
Dansemester: Passer til indvendige målinger, eks. indvendige mål i rør. Buer modsat krumpasser.
Dansk Lods: Den Danske Lods bind I: Forskellige oplysninger for skibsfarten. Bind II: Beskrivelser af danske farvande.
Danske Havnelods: Beskrivelser af alle danske havne.
David: Lille kran. De bjælker (jollebomme) der bærer jollen på hækken kaldes david'er.
Den blå hylde: (S) Søen.(lægge på den blå hylde) Slang for at smide over bord
Den Gamle: (S) Skipperen.
Deplacement: Vægten af den vandmasse skibet fortrænger. Måles i ton.
Destination: Bestemmelsessted.
Det er vel: Vagthavendes svar på enhver melding fra udkig, lodhiver, rorgænger osv.
Deviation: Kompassets fejlvisning på grund af skibets jerndele. Afvigelsen føres i en deviationstabel.
Deviationstabel: Se deviation.
Devierende misvisning: Summen af deviation og misvisning.
Diamant: Rhombeformet dagsignal.
Diametralplan: Deler skibet på langs i to ens halvdele.
Digtning: Tætning af nåder og stød med værk. En mindre kalfatring på f. eks. en jolle.
Diopter: Sigteinstrument, der ved brug placeres oven på kompasset eller pejlskiven.
Dirk: Se bomdirk.
Dirke bommen: Løfte bommen ved hjælp af bomdirken.
Dis: Ganske let tåge.
Dok: Slusekammer med èn port.
Donse (J) Ved klodset fremfærd helt at spolere et eller andet.
Dragere: Langskibs tømmer nedsvalet i bundstokkene til f.eks. motorfundament.
Drenge: Knudetove som sikkerhedsforanstaltning ved affiring af båd.
Dreje: (løber)Tidsforløb. Eks. Hyren drejer fra månedens begyndelse. Vagten drejer.
Dreje bi: Stoppe farten ved at gå op i vinden.
Drejere: Værktøj til bændsling hvor der ikke er plads til klædekøllen.
Drejereb: Kæde til at hejse en rå op i.
Drift: Et fartøj er i drift (driver) hvis ankeret ikke kan holde eller fortøjningerne går løs.
Driften: Afstanden som sytovet (taljerebet) spænder over. Fra jomfru til jomfru.
Drivanker: Udspændt sejldugspose til at holde stævn eller hæk mod vinden i stormvejr.
Drive: Båden driver, hvis den kan slæbe ankeret eller bøjen med.
Drivgods: (S) Fællesbetegnelse for alt der ligger og flyder på borde, køjer, dørk eller dæk.
Drivpose: Drivanker.
Dræg: Lille anker med fire faste flige. Bruges til joller og til at fiske tabte ting op med.
Drægge: Fiske efter noget ved hjælp af et dræganker.
Drægtighed: Skibets bæreevne (lasteevne).
DSC: Det Digitale Selektive Kaldesystem som Jensines nye VHF radio benytter.
Duc d'Albe: En solid konstruktion af svære nedrammede pæle. Bruges til fortøjning/forhaling (varpning).
Dug: Sejlbanerne, som sejlet er syet af.
Dugt: Tovdugt. Kordel af trosseslået tov.
Duks: (Heks) Klåde med flere indvendige anlæg til tov i den ene side.
Dunnage: Stuvetræ til at fastholde stykgodslasten, så den ikke skamfiles.
Duve: Skibets bløde bevægelser langskibs.(modsat hugning)
Ned-Duvning: Når forskibet sættes ned i søen og agterskibet hæves op.
Op-Duvning: Det modsatte af ned-duvning.
Duve an: Se anduve
Duve op: for en havn. Betyder at styre imod den.
Dvejl: Kuttenlikker(S). Svaber. Mop.
DW-ruter: Dybvandsruter. For store skibe på mange tusind tons. Sideafmærkning.
Dyb: Et sejlløb. Eks.Grådyb. Hollænderdyb.
Dybde: Afstanden fra havbund til vandoverflade ved dagligt vande.
Dybgående: Afstanden fra vandspejlet og til kølens underkant. Se Stikker.
Dykkerflag: Signalflag A. Hvidt/blåt splitflag.
Dykpumpe: El-pumpe der starter automatisk når bundvandet stiger. Eks. i Jensines storlukaf.
Dyvel: Træsøm, der slås i forborede huller.
Dyvelsklør: To modsat vendte kroge, der fra hver sin side fastholder emnet.
Dæk: Skibets vandtætte "loft" op imod det fri.
Dæksaptering: Dæksplan af tingenes placering.
Dæksbjælke: Bærer dækket og afstiver skroget tværskibs.
Dæksglas: Glasprisme nedfældet i dæksplankerne. Giver lys om læ.
Dækshus: Hytte, boltet på dækket.
Dækslast: Lette ladninger, oftest træ, transporters fastsurret oppe på dækket.
Dækslænsepumpen: Lænsepumpe på dækket. Motor eller håndbetjent.
Dæksplan: Tegning af dækkets indretning set ovenfra.
Dækspumpe: Håndbetjent lænsepumpe.
Dæksvorp: Hækbjælke.
Dæksvægere: Langskibs tømmer fæstnet på spanterne. Bærer dæksbjælkerne.
Dæmning: Skillevæg mellem skiverne i en blok. Støtter også bolten i blokken.
Dæmpe sejl: Mindske sejl.
Dødbider: Skib der har svært ved at sejle tæt til vinden. Krydse.
Dødsejler: Et dårligt sejlende skib.
Dødsejler: En overtro om overnaturlige natlige sejlere, der varsler storm og ulykke.
Dødtræ: Kam, den del af køltømmerets træ der ligger over spunningen.
Dødvande: Hvirvlerne, som dannes i skibets kølvand.
Dødvande: I en fjord nær land, hvor strømmen helt ophører eller begynder at løbe den anden vej(Idvand)
Dødvande: Hvor man mister styreevnen i lagdelt vand (fersk/salt) og bølgerne i understrøm, løber i en anden retning end havets overflade.
Døet hen: Siges når vinden er løjet af eller helt forsvundet.
Dønning: Havets bølgebevægelse skabt af vind eller store skibe langt borte.
Dønnits: Stuvetræ. Dunnage.
Dørge: Fiskeline med mange kroge, trækkes gennem vandet under sejlads. Bruges bl.a til makrelfiskeri.
Dørk: Skibets gulv om læ.
Dørkplader: Maskindørk af jern eller aluminium. Kan fjernes for inspektion.
Ebbe: Lavvande ved tidevand.
Eftermiddag: (Æ) Til søs var det tiden fra middag til midnat.
Eftermiddagsvagt: Fra 12 - 16. Ofte slås eftermiddagsvagterne sammen, 12 - 20 under navnet platfod, for at få forløb i vagterne.
Efterretninger for Søfarende: Hønseavlertidende(S) Udgives ugentligt. Indeholder aktuelle advarsler samt ændringer til søkort, håndbøger m.v.
Eftersyn: Gennemgå og overhale.
Ekkolod: Elektronisk dybdemåler, der arbejder med lydimpulser.
Eltavle: Basis for skibets ledningsnet. Befinder sig i agterlukaf.
Ende: Generel betegnelse for et stykke tovværk. "Stik mig lige en ende" o. lign.
Endevende: Skifte for og bag på et stykke tovværk for at fordele sliddet.
Entre: Gå om bord fra en jolle eller fra et andet skib.
Entre: Kravle til vejrs i mast eller rig.
Essing: En åben jolles øverste kant hele vejen rundt.
Estakader: Pælespærring, der afskærmer mod lavt vand i havneområder.
Etmål: Udsejlet distance på 24 timer. Fra midnat til midnat.
Evert: Fladbundet jagtrigget fartøj med sidesværd.(Ses ved Ribe Skibbro.)
Fald: Taljens løber.
Falde af: Ændre kursen bort fra vinden.(modsat luffe [luve] op)
Faldereb: Store skibe har på skibssiden en flytbar trappe for at lette adgangen fra kaj eller skib.
Falderebsport: Det udskårne i det opstående, hvor man i større skibe går om bord og fra borde.
Faldhorn: Faldbarm.
Faldspil: Mindre hånddrevne spil til sejlhejsning på lystfartøjer.
Fangbjælke: Tværliggende kort bjælke forude i jolle til fastgørelse af fanglinen.
Fange en ugle: Når roeren ikke får sit åreblad op af vandet.
Fangline: Smækker line til at etablere fortøjningernes forbindelse til land.
Fanglinen: Line i jollens for- eller agterende til slæbning eller kortvarig fortøjning.
Fare: En tovende farer (går) f.eks. gennem en blok.
Farer: Opbevares. Eks. Vandslangen farer i forpeaken.
Fare til søs: Være ansat på et skib.
Fartøj: Fællesbetegnelse for især mindre skibe.
Farvand: Vand der er dybt nok til at kunne besejles.
Fas: Tømmerets skarpe kant brækkes (affases).
Fast: Ordre til at tørne (sætte) f.eks. et fald fast om en klampe.
Faste part: Starten på et taljehal.
Fastgøre: Anvendes især om fastgørelse af fortøjninger, fald og skøder.
Favn: Gammelt dansk mål. 1 favn = 3 alen = 6 fod = 72 tommer = 1,884 meter.
Fedte: Fid.(Sejlmagerværktøj)
Fedtsmørekop: Til smøring af f.eks. stævnrør.
Fender: Skibets "stødpuder" der beskytter fribordet mod skamfiling. Jensine bruger bildæk.
Fenderliste: Slidliste øverst på klædningen. Ud for essing eller dæk.
Fendertov: Kraftigt tov udvendig rundt om "Lille Sines" essing. Beskytter jollens fribord.
Ferske af: Efter spuling at fjerne saltskjolder fra maling og træværk med en klud opvredet i ferskvand.
Ferskekar: Kar til at udvaske saltet af kød og flæsk.
Festlig flagning: Flagning over top. Signalflag sammenbundne fra for til agter.
Fetalje: Proviant.
Fid: Ters af pokkenholt, bruges til sejlmagerarbejde ved syning af huller til måtter og løjerter.
File i vinden: Ligge for tæt til vinden, så sejlene lever, blafrer eller sjevrer.
Finkenet: Forhøjelse over lønningen af metal (sceptre) eller træ (finkenetsstøtter).
Fire af: Hejse ned eller slække.
Fisk: Kraftig langsgående planke midtskibs. der er nedfældet i dæksbjælkerne.
Fiske et anker: Hugge fisketaljen i ankeret (kattaljen)
Fisker: Når tovværk (eller et fald, flagline, sejl, anker, ankerkæde ) utilsigtet griber fat i noget.
Fiskerinummer: Står på fiskekutterens "nummerplade" på stævnens sider.
Fiskeriårbogen: Udgives hvert år. Indeholder også mange oplysninger, som sejlere kan bruge.
Fiskesmakke: Mindre rundgattet ketchrigget fiskerfartøj.
Flag: Føres dag og nat så længe skibet er i søen.
Flagline: Line hvormed flaget hejses og nedhales.
Flag over top: Signalflag i havn fra for til agter over mastetoppene som hurra-hilsen.
Flagspil: Kort flagstang agter.
Flak: En mindre sandbanke eller grund.
Flod: Højvande ved tidevand.
Flot: Når et skib igen flyder (er let) efter grundstødning.
Flover: Når vindens styrke aftager siger man at vinden flover eller løjer.
Flying jib; Er et trekanter sejl på stængestaget (topstag), det sættes på den øverste halvdel af staget. Har Jensine ikke.
Flynder: Cylinderformet rotator der slæbes agterude og via loglinen trækker loguret.
Flynder: Forstærkning indsyet i et sejls faldbarm. Mest hos lystfartøjer.
Flyvende: Kaldes et sejl der kun fastholdes i barmene men ikke i et lig.
Flæsk: Skovfolks betegnelse for splint.
Fløjknap: Mange master ender (ligesom en flagstang) i en påsat halvrund ”knap” med en skive.
Fløjtetønde: Bøje der frembringer lyd ved bølgebevægelser.
Fløjte om bord: Gør man ikke, det overdøver skibets lyde.
Flåde: Jensine har to oppustelige redningsflåder på dækket.
Fod: 1 fod = 30,5 cm.(engelsk) eller 1 fod = 31,4 cm. (dansk)
Fodblokke: Eks. Storskødets vejviserblokke i dækket ved hakkebrædtet.
Fok: (Stagfok) er sejlet lige foran masten. På Jensine sejl nummer tre regnet forfra.
Fokkebom: Se Peterbom.
Fokkemast: Forreste mast i et flermastet skib, hvor den ikke er den højeste.
Fokkekrog: Patenthage til fald og skøder.
Fokkestag: Fokkens forlig er fastgjort til fokkestaget.
Foran for tværs: En retning mellem bidevind og halv vind.
Forbolte: Fastgøre ved hjælp af bolte.
Forbåke: Skal stå på linie med bagbåken. Markerer en afgrænsning.
Fordevind: Lænse. Sejle plat fordevind.
Fore and aft.: Når alle masterne er Sletriggede. Dvs. uden rær.
Forfare: Flytte inden for fastlagte grænser. Eks. På et løbestag.
Forfare: Overhale en talje.
For godt: Afsluttende eller for en rum tid.
Forgrejer: Bovspryd og klyverbom samt deres afstøtning.
Forgynges: Når forkanten af f.eks. forstævnen gøres smallere.
Forhale: Flytte fra et sted i havnen til et andet.
Forhaler: Tov til at flytte en stilling forefter.
Forhudning: Nogle skibe er beklædt (forhudet) med kobberplader udvendigt.
Forhyre: Ansætte en søfarende.
Forhånd: De søfolk der haler tæt ved blokken. Søfolk der haler i tampen er i agterhånd.
Forkrøppet: Parallelforsat. Eks. Kalfatrejern.
Forlig: Sejlets forreste kant.
Forløb: Plankerne (dæks og klædning) lægges således, at stødene forskydes for hinanden.
Formiddag: (Æ) Til søs var det tiden fra midnat til middag.
Formiddagsvagten: Fra 08 - 12.
Formstivhed: Skrog, som er svært at krænge i begyndelsen – begyndelsesstivt.
Forpeak: Skibets forreste rum. Bruges ofte som stuverum.
Forrum: Forpeak.
Forsejl: Jager, klyver og (nu også) stagfok kaldes forsejl.
Forsinke: Samlingsmetode (svalehaler) til bjælker og kraveller.
Forskarp: Forpeak.
Forskib: Skroget foran forreste mast.
Forskyde sig: Siges om lasten når den forskubbes og bevirker slagside.
Forstævn: Skrogets forreste tømmer.
Forstøttes: Maritimt synonym for afstivning, understøttelse eller befæstigelse.
Forsætning: Skibes afdrift på grund af strøm eller vind, forsat fra sin kurs.
Fortøje: Sikre skibet ved at føre trosser og spring ind og fastgøre dem på kajen.
Forude: Forude i skibet eller foran skibet.
Forvarp: Fortrosse.
Forvrider: Hvirvel. Drejebeslag til at fastholde en skabsdør el. lign.
Fougten: Spiralformet fordybning mellem tovvækets kordeler.
Fragt: Skibets last.
Fragt: Betalingen for transporten af godset.
Fregat: Fuldrigget orlogsskib.
Fresnéllinse: Lanterneglas med "riller," der bevirker en bedre samling af lyset.
Fribord: Skibssiden fra vandlinien til dæk.
Frihavn: Nu en havn hvor veteranskibe(TS) ikke betaler havnepenge.
Friholt: Trærulle anvendt som fender. Større skibe.
Friske et tov: Ændre på tovværk så det slides på et nyt sted. F.eks. ved skamfiling i et klys.
Frisker: Vindstyrken tiltager.
Frivagt: De besætningsmedlemmer der ikke har vagt.
Frokostanker: Mindre anker til kortere ophold.
Fukse: Part i fladt tovværk.
Fuldrigger: Skib med råsejl på alle master.
Fuldskib: Se fuldrigger.
Fustager: Beholdere (tønder, fad) til for eksempel cement.
Fuxe: (Æ) Bundt, antal.
Fylde: Et sejl står fuldt i vinden, når det ikke blafrer eller lever.
Fyr: Lys med speciel farve og karakter til at vejlede skibes sejlads om natten.
Føre: Rummer eller transportere. Jensine kunne føre 550 sække cement.
Føringsgods: Skippers private handelsvarer.
Førlighed: Tovværks omkreds. Ikke at forveksle med diameteren.
Førligheden: Skibstømmerets bredde eller højde.
Første vagt: Fra 20 - 24.
Fåborgpumpe: Håndbetjent lænsepumpe af støbejern foran maskinruffet.
Gaffel: (Peak eller pik) Rundholt, hvortil man har fastgjort gaffelsejlets overlig.
Gaffelklo: Se under klo.
Gaffellig: Et gaffelsejls øverste lig.
Gaffelrakke: Tov med perler (klåder), tjener til at holde gaffelkloen ind mod masten.
Gaj: Tov med samme anvendelse som en gerd. Støtter et rundholt sideværts.
Galease: Tomastet skib. Forreste mast - stormasten - højest. Agterste mast hedder mesanmasten.
Galge: Svingbar båddavid eller ankerdavid..
Gang: (Bordgang)Se rang.
Gangspil: (capstan) Har lodret spiltromle. Drives med håndspager. Mest på store skibe.
Gangway: Landgang fra skib til kaj.
Garderoben (S): Hele garderoben oppe. Samtlige sejl er sat.
Garn: Taklegarn eller mærling. Man siger ikke "snor" om bord.
Garnblåse: Jensine bruger en lille garnblåse som ankerbøje.
Garnering: Skibets plankeklædning på indersiden af spanterne. Ses især i storlukafet.
Gast: Menig sømand.
Gat: Skibets agterende. Spidsgattet, rundgattet, spejlgattet eller platgattet.
Gat: Åbning. Hul.
Gerd: Tovværk, der støtter en rundholt sideværts. Eks. Gaffelgerd.(Det har Jensine ikke)
Gibbe: Se gibning.
Gibbeskinkel: Se bomstopper.
Gibning: Bomme. Kovende. Halse rundt med vinden.
Gie: Et taljetræk med flere end fire skiver kaldes en gie.
Gilling: Råsejls buede opskæring i underliget.
Gilling: Den skrå underside af hækken.
Gillingsstøtterne: Tømmer anbragt på hver side af rorstævnen.
Gire: Ufrivillige småafvigelser fra kursen på grund af sø, strøm eller vind.
Gisse: Anslå en afstand (eller hastighed) på grundlag af erfaring.
Gitre: Samme som at natte dæk.
Give et sejl op: Hale sejlet op til dets rå eller gaffel.
Givtov: Tov der kan løfte et råsejls skøder op til råen, når der bjerges. Bruger Jensine ikke.
Glas: Tidsangivelse hver halve time med et system af enkelt og dobbeltslag på skibsklokken.
Gods: Den stående rig. (Vant og stag)
Godset: Det sted på masten hvor vanterne er fastgjort.
God vind: Rum vind.
Gon: Hedder graderne i en moderne 400 graders cirkel.
GPS: Satellitbaseret navigationssystem. Jensines har display i bagbords damelokum.
Griner: (Æ) Siges om en sejlsyning der åbnes pga. for stort pres.
Grommetring: Se pariserring.
Grundtalje: Rorpindens støttetalje.
Grundt vand: Vand med mindre vanddybde end nødvendig for skibets sejlads.
Græstrosse: Forhalingstrosse af kokos. Tåler væde men ikke udtørring.
Grøping: En jomfru eller klådes rille til befæstigelse.
Gul tømmersvamp: Svamp der trives i fugt og nedbryder træfartøjer.
Gyrokompas: Magnetfrit kompas. Virker via meget hurtigroterende gyro. (hjul)
Gæsteflag: Som en høflig handling fører man det fremmede flag under styrbords saling.
Gøre klar: Forarbejdet til en manøvre så alt ligger velordnet og parat.
Gøs: Marinefartøjer for anker fører ofte et lille flag (gøs) fra en stok fra enden af bovsprydet og et stort campagneflag (nationalitetsflag) på hækken.
Gøsstage: Lille flagstang helt forude. Kun på orlogsfartøjer.
Gå klar af: (Gå fri af) Kunne passere uden problemer. Eks. Pynten, grunden, andet skib eller sømærke.
Gå på bommen: (S) Tigge eller vagabondere.
Gårding: Tov der løfter råsejlets bug op til råen ved bjærgning.
Hagelask: Solid, måde at samle to stykker tømmer f.eks. en køl på. Der bliver skåret hager ned i begge stykker tømmer så de passer sammen.
Hakkebrædt: Vandret liggende ristværk over rortaljerne agter.
Hal tot: Hale så meget som muligt.
Hale hjem: Tage det slække hjem. Eks. Hale i skødet.
Hale ud: At ro til.
Halekæbe: Åbent klys på lønningen.
Halende part: Den taljepart man trækker i – modsat den faste part.
Hallandsfarer: Lang smal spunds i et nåd, der er blevet for bredt.
Halløj: Gastens svar når han prajes. Nu mest på skoleskibe.
Hals: Det forreste nederste hjørne af et sejl.
Hals: Tovende til at manøvrere sejlets halsbarm. Bruger vi ikke.
Hals: Bordplankens ende der falses ind i stævnens spunding.
Halse: Sejle på styrbords halse; vinden (luv) kommer fra styrbord. Bommen er ud til bb (læ).
Halse: Sejle på bagbords halse; vinden (luv) kommer fra bagbord. Bommen er ud til stb (læ).
Halse rundt: Kovende.
Halsring: Forskydelig jernring om klyverbommen. Heri hugges klyverens halsbarm. Ikke på Jensine.
Halsspantet: Det spant hvor skibets runding, såvel for som agter, begynder.
Halvbjælke: Stikbjælke.
Halvdæk: Det hævede agterste dæk. Kaldes også poop dæk.
Halvruf: Lavt ruf, for ikke at syne af for meget.
Halvvind: Vinden kommer ind vinkelret på kursen. (Tværs.)
Hammer: Vandret tømmer der er boltet på bolværket eller kajen.
Hamp: Plante til fremstilling af sejldug, tovværk og værk til kalfatring.
Hamp: Betegnelsen for naturtovværk fremstillet af hampplanten.
Handes: Når der hales "hånd over hånd".
Hane: Fyldestykke anbragt hvor kølsvinet boltes til kølen.
Hanefod: Strop til fordeling af træk. Eks. på bådsmandsstolen.
Han-gevind: På skruebolte.
Hanger: Wire der løfter og holder en lossebom.
Harpunlog: Slæbelog med indbygget tælleværk. Vandrepræmie hos veteranskibene.
Havari: Alvorlig skade på skib forårsaget f.eks. af sammenstød, grundstødning eller brand.
Havgal: Søsyg.
Havgus: Saltvandståge.
Havnefoged: Se havnemester.
Havnehakker: (S) Generator (tit støjende), producerer el ved kaj, når hovedmaskinen er stoppet.
Havnemester: Myndighedsperson der bl.a. anviser liggeplads til skibene.
Havnepenge: Skibes betaling for at bruge en plads i havnen.
Havstok: Overgangen mellem hav og land, strandkanten.
Hejs: Gruppe af signalflag sat op som en meddelelse. Eks. OWNP
Hejse: Løfte noget ved at hale til sig, i modsætning til at fire.
Heks: Primitivt taljereb, der sidder i hekse i stedet for i jomfruer. Har Jensine i forgrejerne.
Heks: Et kædeled, som kan åbnes og hvorved man hekser to led af en kæde sammen.
Hellegat: Lille opbevaringsrum. F.eks. sejlkøje eller stores.
Helligdag: Steder på træ el. jern, hvor maleren har glemt at male og derved viser at han ikke har arbejdet.
Hellinger: Blødbugtede knob beregnet til kabler og svære trosser.
Henhale: Flytte skibet. Forhale.
Hest: Wirestrop der bærer og styrer fodperten. Har Jensine ikke.
Hive over: Skib der tager en overhaling.
Hive hjem: Trække ind. Eks. Trække ankeret til skibet.
Hives: Trækkes hjem. Eks. Ankeret.
Hives: Kastes. Loddet hives fremad i luv side.
Hjemskrevet: Hører hjemme i ”X” havn.
Hjerte i wire: Kalv.
Hjørner: Se barm.
Holde af: Falde af for vinden.
Holde fuldt: Sejle bidevind med fulde sejl der ikke blafrer.
Holde klar af: Undgå at komme i kontakt med. Eks. en bøje.
Holde ned på: Styre hen imod.
Holde søen: Forblive til søs. Ikke gøre landgang.
Holme: Små øer.
Holmen: Orlogsværftet i København.
Horisont: Et tænkt plan vandret gennem iagttagerens øje. Ligger over kimingen.
Hornklyds: Haleklyds boltet på lønningen.
Hovedeftersyn: Foretager skibstilsynet på "Jensine" for hver max. 32 måneder.
Hovmester: Leder og står for forplejningen om bord.
Hugge: Skibets hårde og hurtige langskibs bevægelser i søen.
Hugge an: Hugge i.
Hugge i: Eks. Karabinhage i et stag. (Det modsatte hedder at hugge ud)
Huggejern: se Lokbeitel.
Hukmanden: Hukstøtterne. Hjørnelønningsstøtter som bærer agterspejlet.
Hulkehl: På lystfartøjer. Rille i bommen eller masten til storsejlets lig.
Hummeren: (Pærehummeren)En pæreformet ottekantet fortykkelse på pælemastetoppen, ca. en fjerdedel over godset. Ses på nogle kuffer, ikke på Jensines.
Hundekøje: (S) (Stikkøje) Køje der kun er åben i enden så den har form som et "rør".
Hunderumpe: Simpel endesplejsning på et tov.
Hundevagt: I Danmark betegnelsen for vagten 2400 - 0400.
Hundeøre: Ters i lille øje på en tamp.
Hundeøre: Kaldes overgangen fra firkantet til rundt tømmer. Eks. Jensines bovspryd.
Hundsvot: Øje i enden af en blok. Heri fastgøres starten på et taljehal. Bruges som skældsord.
Hun –gevind: I møtrikker.
Hvergarnsstribe: Vandrette flerfarvede striber på skibssiden. De var forskellige fra skib til skib. Særkende for Jagt og Evert.
Hyre: Job ombord. Ansættelse.
Hyre: Sømandens løn kaldes således.
Hyrebasse: Leder af forhyringen af søfolk i land.
Hysken: Lille nødtørftshus på større sejlskibe f. eks. Jylland.
Hyssing: Tynd line.
Hytte: Lille dækshus.
Hægt: I god stand. (hæge om) Ordet er et krav til skibet i certepartiets tekst.
Hæk: Bruges nu om alle fartøjers agterste del.
Hækbygget: Skroget er ført ud agten for roret.
Hækbølge: Bølgen, der breder sig skråt agterud efter fartøjet.
Hækjolle: Sådan kaldes den lille robåd der hænger i davider ud over Jensines hæk.
Hæl: Kølens nederste agterste del.
Hældningsviser: Krængningsmåler. Klinometer.
Hængekøje: Var søfolks seng før i tiden. Nu kun på enkelte skoleskibe.
Hønsehuset: Let nedsættende betegnelse for styrehuset.
Hønsepinden: Tværbjælken mellem jollebommene. Havde Jensine næppe oprindeligt.
Hønserøv: Lille højtsiddende agterspejl mellem de to øverste bord.
Højde: Under kryds arbejder man sig op mod vinden og får derved "højde" i forhold til målet.
Højde: Breddegrad. Eks. På højde med Lissabon.
Højreskåret skrue: Skibet går fremad, når skruen går højre om.
Håndliste: Gribeliste på ruftag ved lejder og andre passende steder. Lystfartøj.
Håndlænsepumpe: Lænsepumpe om læ.
Håndspager: De jernforstærkede træstænger som man pumper ankerspillet rundt med.
Hårdt: Ordet bruges i kommandoer. Hårdt bb. Hårdt i læ. Hårdt bidevind.
Idvande: (ilvande) Strøm, der under land løber modsat hovedstrømmen.
Indenbordsballast: I ældre skibe. Nyere fartøjer har udenbordsballast i kølen.
Inderklædning: Se garnering.
Indervaterbord: Se livholt.
Indhaler: Nogle gaffeltopsejl styres med ophaler(fald), nedhaler, udhaler(skøde) og indhaler.
Indsejling: Oftest om smal rende eller åbningen mellem havnemoler.
Indskibe: Tage om bord som last.
Ilgang: Maskinen går ekstra hurtigt fremad.
Iling: Hastig vindpust, der skaber små bølger. Forvarsel om tiltagende vind.
Ishud: Isforstærkning. Metalplader på skroget.
I sigte: Når en genstand kan ses, men endnu ikke identificeres.
Jackstag: Tynd jernstang langs råens overside til at fastbændsle sejlet i. Har Jensine ikke.
Jager: Jensines forreste sejl.
Jagerbarduner: Støtter jagerbommen, ind til lønningen.
Jagerbom: Forreste rundholt. Ligger oven på klyverbommen.
Jagerbomsnok: Er jagerbommens og dermed også skibets forreste del.
Jagerforhaler: Wire der støtter jagerbom fra nok til pyntenetstokken.
Jagerlejder: Den wire der bærer jageren.
Jagt: Sejlskib med en pælemast og skrogform som Jensine.
Jamsekoger: (S) Skibets kok.
Jernfokken: (S) Er slang for at sejle med motor.
Jernknæ: I modsætning til de almindelige træknæ. Har Jensine.
Jolle: Lille båd med årer og ofte med sejl. Jensines hænger over hækken.
Jolle: Tov ført over en blok eller et skivgat. Jensine har en topjolle til bådsmandsstolen.
Jollebomme: Davider.
Jolleskrædder: (S) Bådebygger.
Jomfruer: Cirkelformet træskive med tre huller, del af taljelignende anordning til opstramning af vanterne.
Jomfrurejse: Et skibs første rigtige togt efter søsætningen.
Jordbær: (S) Rund tovværksfender med korkfyld.
Jordslået: Bliver sejl af især naturmaterialer, hvis de ikke tørres før pakning.
Judasørerne: Hedder de to stykker tømmer på hver side af forstævnen.
Jungmand: Endnu ikke helt udlært søfarende.
Søg videre Ka-Kd, Ke-Ki, Kj-Kl, Km-Kn, Ko-Kq, Kr-Kt, Ku-Ky, Kz-Kå.
Kabel: Svært tov slået af trosser. Bruges på store skibe.
Kabelarhjul: Hjul på ankerspil med "udskæringer" der passer til ankerkædens led. Har vi ikke.
Kabelartromle: Ankerspillets trætromle, som vores ankerkæde går et par gange rundt om.
Kabelgarn: De enkelte snore, hvoraf tovværk slås.
Kabellængde: 1/10 sømil = 185,2 meter.
Kabelslået: Venstreslået tovværk. Bruger Jensine ikke.
Kabys: Lukket skibskøkken.
Kabysbestik: Gisning. Anslå en afstand (eller hastighed) på grundlag af erfaring.
Kabysrygte: Sladder og rygter af upålidelig karakter.
Kadrejer: Handlende i (Kadrejer)joller sejlede langs kysten og faldbød varer.
Kahyt: Kammer.
Kahytsjomfru: Ældre jobbetegnelse ligesom havfrue eller julemand.
Kaitov: (Æ) Græstov.
Kaj: Landets afslutning af beton mod søen.
Kaje: Flytte råen i lodret plan. Gøres før havneanløb.
Kalfatrehammer: (kalfatre-, klap-, sæt- eller klamaihammer) Stor trækølle med jernslagringe som forstærkning af hovedet, bruges ved kalfatring.
Kalfatrejern: Stålmejsler i forskellige bredder og faconer til at slå hampværket på plads med. Fælles betegnelse for sæt- og rabatejern, se også disse.
Kalfatring: Tætning af nåderne (revnen mellem plankerne i skrog og dæk) ved hjælp af hampværk, der forsegles med flydende beg.
Kalfatringsbolte: Lange tværskibs bolte mellem halvbjælkerne. Holder lugekarmen på plads.
Kaltop: Den øverste uafstøttede del af masten.
Kalv: "Hjertet" i fireslået eller i flettet tovværk.
Kammen: se dødtræ.
Kammer: Lukaf. Oftest brugt om beboelsesrum om læ.
Kanal: Oftest brugt om en gravet rende til sejlads.
Kaner: Rutcher, skrider.
Kantbolt: Bolt fra toppen af den kraftige spundingsplanke og videre ned i kølen.
Kanthale: Hale et sejl midt ind i skibet og så tot som muligt.
Kantspant: Bruges i skibets ender og sidder vinkelret på yderklædningen og ikke vinkelret på kølen.
Kaplak: (Æ) Bonus af fragten. Tilfalder som regel skipperen.
Kappe: Et sejls agterlig uden for linien skødebarm til faldbarm (eller nokbarm).
Kappe: Hugge over. Afskære. Eks. Kappe en trosse.
Kappe: Skydetag over nedgangslugen i halvdækket agter.
Kapsejse: Kuldsejle, vælte, kæntre.
Kaptajn: Gradsbetegnelse hos forsvaret eller Frelsens Hær. På veteranskibe hedder øverstbefalende "skipper".
Karabinhage: Metalkrog, der holdes lukket af fjedermekanisme.
Kardansk: Ophængningsmetode der sikrer at kompasset (eller komfuret) altid er vandret.
Karm: Forhøjet kant om åbning i dækket.
Kast los: Samme betydning som "lad gå".
Kaste anker: Let misvisende, det betyder blot at lade ankeret falde ned til havbunden.
Kasteblok: Blok åben i den ene side så et reb hurtigt kan slås om skiven. Vi bruger den ikke.
Kasteline: Er fæstnet til fortøjningen, kastes i land ved tillægning.
Kaste sig: (om træ) Slå sig, ændre facon. Oftest som følge af indtørring.
Kastevind: Landkrabbeudtryk for pust.
Kat: (Æ) Straf og Strafferedskab. Sidstnævnte består af 9 liner med knuder og et håndtag.
Katanker: Lille anker forrest for at forøge holdbarheden af hovedankeret. (Frokostanker)
Katbjælke: (Kranbjælke) Heri hænger ankeret.
Katning: En form for takling, hvor tampen tilspidses. Den er så nemmere at skære i blokke o. lign.
Katte ankeret: Ved hjælp af taljer at hive ankeret op på plads.
Kattechu: Kemikalie til at ”garve” sejl med.
Katten: Jernkrog hængende i en talje, til at løfte ankeret op til kranbjælken med.
Kattepoter: Små krusninger frembragt af meget svag vind.
Kavitation: Vandet "koger" omkring skruen uden at trække.
Kending: Man får kending af land, når landet kan øjnes.
Kendingsbogstaver: Et skibs "nummerplade". Jensines er OWNP. Indhugget i en dæksbjælke.
Kenterheks: De led i ankerkæden der er adskillelige.
Ketch: Tomastet fartøj, hvor mesanmasten(den agterste mast) er foran rorstammen.
Kiler: Jensine bruger trækiler til mastekiler og skalkekiler.
Kiming: Skillelinien mellem hav og himmel set fra et skib i rum sø.
Kimingen: Overgangen mellem fartøjets sider og bund.
Kimingskøl: Slingrekøl.
Kimingsstøtter: Afstiver skibet på ydersiden når det er på bedding eller i dok.
Kimingsvægere: Langsgående tømmer i kimingen, indenbords (Maskinslanger). Kan erstatte kølsvin i maskinrum.
Kindbak: Kileformet træklods på masten, der forhindrer at vanterne skrider ned ad masten.
Kilden: Det samme som rank.
Kineservagt: (S) Gå to vagter uden afløsning. "Gå vagt om vagt."
Kink: Utilsigtet tørn (snoning) på tovværk. Vridning af kordelerne ødelægger tovværket.
Kip: (Fouten) Revnen mellem tovværkets kordeler.
Kippe: Hilse med flaget.
Kippe: Fals, skølp, rille i en træblok, til stroppen. Eks. forsejlenes skinkelblokke.
Kippe et anker: Efter at ankeret er kattet eller halet op under kranbjælken hænges det (næsten) vandret.
Kistebænk: Siddemøbel med indvendig stuveplads under det opklappelige sæde.
Klabajer: Trækrog på skot til ophæng af tovværk, slanger o. l.
Klabautermand: Skibsnisse. Kan som andre nisser varsle ulykke eller være hjælpsom.
Klamaj jern: Svært sætjern sat på et jernskaft, drejeligt. Bruges til åbning af nådderne og inddrive værk med.
Klamajhammer: Svær Træhammer med jernringe og langt skaft, bruges med begge hænder ved kalfatering.
Klamp: Bygge på klamp er at bygge et skib uden en tegning, men på erfaring og dygtighed.
Klampe: Bruges til at fastgøre tovværk på.
Klare op: Bringe tovværket i orden efter sejlmanøvre. Også at rydde op generelt.
Klarere: Bringe det formelle papirarbejde i orden ved ankomst og afgang.
Klar i ….: Fokkefald, bomdirk, pikfald. Mandskabets signal til vagthavende.
Klart skib: Når alt er på plads og grejet op.
Klaphammer: Se Kalfaterhammer.
Klapløber: Jensines bomdirk ender i en klapløber, en enkelt skåret talje.
Klar vende - læ: Rorkommando der henleder besætningens opmærksomhed på manøvren.
Klemmer: (hylstre) Sættes på enden af en wire og nittes fast. Danner øje til fastgørelse.
Klinkbolt: Kæmpe-nitte af rundjern. Forbinder bjælker, tømmer eller beslag.
Klinkbygget: Er "Lille Sine". Klædningsplankerne er "taglagte" og er nittet (klinket) sammen.
Klinke: På skibskakkelovn. Gammeldags dørlukkemekanisme.
Klinknagle: Et firkantet stumpt søm, der sammen med en klinkplade danner en nitte til træ.
Klinkplade: Lille metalplade der anbringes på klinknaglens ende indvendigt i skibet.
Klinometer: Krængningsmåler, viser et skibs rulninger i grader.
Klipperstævn: Runder "indad" i modsætning til en jagtstævn der runder "udad".
Klo: Krumtømmer, der styrer gaflens og bommens bevægelse på masten.
Kloder: Se perler.
Klodslaget: Kraftige stykker tømmer der bærer skibet(kølen) på land.
Klofald: Gaflens fald ved kloen.
Koksmat: Kokkens hjælper.
Klos: Tæt på. Eks. Tæt bidevind eller tæt på et sømærke.
Klosrebe: Rebe så meget som muligt.
Klyds: Åbent beslag med to flanger eller et lukket klyds, der styrer en trosse eller ankerkæden.
Klyver: Jensines andet sejl regnet forfra.
Klyverbarduner: Støtter bovsprydet fra æselhoved til lønningsstøtte.
Klyverbom: Rundholt der forlænger bovsprydet.
Klædning: Skibssidens planker - bordene - danner klædningen.
Klædning: Stående rig klædes med tjæret garn for at beskytte mod vand og skamfiling.
Klædekølle: Bruges til at klæde wirer eller tovværk med garn for at hindre skamfiling.
Klædes op: Hedder det, når en nybygnings bord nagles til spanterne.
Klåde: Ring af træ, der styrer et tov (vejviserklåde) så det går klar og ikke bekniber. Bruges de på en lidseline eller rakke, som perler kaldes de rakkeklåder.
Knager: Forlængelsen af skibsrattets egre ud gennem ratkransen.
Knastlak: Shellak opløst i sprit. Stopper udsivning af harpiks.
Kneppedariet: (J) De to stikkøjer i styrbords side på Jensine. (Udtrykkets oprindelse ukendt)
Knevel: Lille ters i hundeøre på line.
Knibe: Knibe til vinden er at lægge sig så nær til vinden som muligt.(og måske lidt for meget)
Kniverter: Hager eller sakse til at gribe sække ved losning og lastning.
Knob: Hastighedsangivelse. En sømil (1852meter) udsejlet på en time kaldes en knob.
Knob: Forskellige "knuder" der bruges til hver sit formål om bord.
Knæ: Vinkel-understøtning af træ eller metal. Eks. hvor dæksbjælker samles med bjælkevæger og spanter.
Knægt: Pullert med skive. Erstatter en fodblok.
Koffardiskib: Handelsskib der sejler med fragt og el. passagerer.
Kofilnagle: Drejet rundstok i naglebænk til fastgørelse af tovværk.
Kogehus: (Beghus)Åben ild om bord var forbudt i havn. Man benyttede havnens kogehus.(Assens)
Kohale: (S) Utaklet tovværkstamp.
Kollision: Sammenstød til søs. Undgås ved at følge søvejsreglerne.
Komave: Stålbeholder over maskinen hvor kølevand og udstødningsgas blandes.
Kom i (kloen): Træk (eller fir af). Ordre til de folk der bemander klofaldet (eller et andet fald).
Komme flot: Komme af grunden. Komme løs fra bunden.
Kompas: Magnetisk nål, der viser den misvisende (til søs devierende) nordretning
Kompaslinie: Ret linie i kortet mellem to punkter.
Kompasrose: Kompasskiven delt i 32 streger. Ligner lidt en blomst.
Konnossement: Dokument hvor skipper kvitterer for ladningen.
Kontorflag: Firmaflag. (Torm, Mærsk, DFDS, Norden osv.)
Kontrabande: Illegal last.
Kordel: Det tovværk vi bruger, er snoet af tre kordeler.
Kordelstrop: En rund strop snoet af en kordel.
Kornmod: Lysglimt fra fjernt tordenvejr, der ikke kan høres.
Korrigeringsmagneter: Magneter i og omkring nathuset til at modvirke og ophæve skibsmagnetismen.
Kost: Betegnelse for sideafmærkning, der tidligere havde en riskost som topbetegnelse.
Kostald: se skostald.
Kovende: Bomme rundt eller halse rundt med vinden. (I modsætning til stagvending)
Kovs: (Grommetring) Metalring der sættes i tovværkets øjesplejs (eller i sejlets lig )for at skabe et solidt øje.
Koøjer: Vinduer med kraftig metalramme i skibssiden eller dækshuse. (Har Jensine ikke.)
Kradsbørste: Stålbørste. Slangudtryk for grov og voldsom person, Krabsbørstig.
Kragereden: Udkiksmændenes opholdssted.
Kranbjælke: (Katbjælke) Heri hænger ankeret.
Krans: Tovværkskrans over puderne. Skåner vanternes anlæg på puderne.
Krap sø: Stejle bølger med kort afstand mellem hver.
Kraprød: Yachtflagets mørke farve, i modsætning til den lysere dannebrogsrødt.
Kravebjælke: Fangbjælke.
Kravel: Kort langskibs bjælke ved luger og nedgange. Nedsvalet i dæksbjælkerne.
Kravelbygget: Er "Jensine". Klædningsplankerne danner en glat side og er spigret og boltet på spanterne.
Kravestykket: Forener skandæk og vaterbord og danner en stærk tværskibs samling ved stævnen.
Krejler: Handelsfolk der handler med skibene, især "tuskhandel".
Krigen: Udvendig træforstærkning der sidder hvor forstævn og køl mødes.
Kronometer: Nøjagtigt skibsur der følger UTC-tid.
Krumholt: Krumtræ.
Krumpasser: Passer til udvendige mål af træer ol. Bruges til måling i søkort. Benene buer ind modsat en dansemester.
Krumtræ: Træ der udsøges efter en velegnet facon, til spanter, knæ stævn m.m.
Krydse: Sejle i zig-zag så tæt mod vinden som muligt. (mod luv)
Krydsholt: Kraftig fortøjningsklampe.
Krydsmast: Mesanmast.
Krydstørner: 8-talstørner. En klampe belægges med krydstørn.
Krænge: Vindens pres får skibet til at ligge på skrå.
Krængningsmåler: Pendulophængt viser, der på en gradskala viser bådens krængningsvinkel.
Krøbelspil: Spil med vandret spilbom og håndsving. Bruges til sejlsætning, lastning og losning. Har vi p.t. ikke.
Kuf: Hollandsk galeasetype.
Kuldsejle: Kæntre pga. for stor sejlføring.
Kuling: (stiv, hård, stormende) Vind med hastighed mellem 13 og 24 m/sek.
Kullet mast: Kaldes en mast med kort kaltop.
Kulsejl: Sejldugsrør der tidligere brugtes til udluftning i lasten og beboelse.
Kummefryser: (S) Nedsættende betegnelse for en firkantet plasticmotorbåd.
Kurs: Den retning båden sejler. Beholden, sejlet eller styret kurs.
Kursforstørrer: Halvrund lup direkte på kompasset.
Kuttenligger: Tjærekost.
Kutter: Enmastet båd med to forsejl.
Kuttertopsejl: Lugger-gaffeltopsejl. Har Jensine.
Kvadrant: Rattets drejning overføres via kæder til kvadranten og dermed til roret.
Kvase: Fiskefartøj forsynet med dam til levende fisk.
Kvejl: Et bundt oprullet tovværk. (Man køber tovværk i hele og halve kvejl - ca. 220/110 meter)
Kvejle op: Rulle tovværk pænt op (altid med solen, ellers kinker det).
Kværken: Andet navn for gaffelsejlets faldbarm.
Kædekasse: I denne opbevares ankerkæden under sejlads.
Kædekrog: På Jensine bruges håndholdt lossehage til at slænge ankerkæden med.
Kædepiber: Krumme jernrør der leder ankerkæden ned i kædekassen.
Kædesjækel: Samler og viser ankerkædens længde. For hver ca. 28m (15 favne). Store skibe.
Kædespor: Hul i bundstokkens underside så bundvand kan løbe til pumpen.
Kælling: Kaldes resten af et sprydsejl, når man i hårdt vejr har fjernet sprydstagen.
Kællingeknude: Forkert bundet råbåndsknob der ikke kan holde.
Kællingen: En stor jernfod fæstnet i kølsvinet,som masten står i.
Kæntre: Især om småfartøjer; vælte rundt med bunden opad.
Kæntre: Hedder det, når strømmen skifter retning.
Kævlediameter: Diameter af en kævle (træstamme - uden sidegrene).
Kød: Skovfolks betegnelse for kernetræ.
Køje: Nu fast seng. Tidligere sov man af pladshensyn i hængekøjer. Nu kun i skoleskibe o. l.
Køjesæk: Sømandens kuffert. Sæk af ravndug, lukkes med et tov eller en lukkesjækkel.
Køjetøj: Det sengetøj man bruger om bord.
Køl: Skibets hovedtømmer. Rygraden hvorfra spanterne udgår.
Kølbolte: Går gennem køl og kølsvin.og forbinder disse. (er 1" * 38" på Jensine)
Kølevand: Søvand, der holder maskinens temperatur konstant og (på Jensine) køler udstødningen.
Kølhale: I gamle dage krængede man skibet for at skrabe, male og reparere skibets bund.
Kølhale: Barbarisk straf; delikventen blev, fastgjort til et tov, trukket rundt under skibet.
Kølhalingsblok: Meget kraftig blok, brugt ved kølhalning. T. S. vandrepræmie for god restaurering.
Kølkiste: Vandtæt trækiste, hvori sænkekølen befinder sig. Har Jensine ikke.
Kølopretning: Fjerne kølsprængningen fra skroget.
Kølplanke: Den første klædningsplanke, der ligger an mod kølen i spundingen.
Kølsprængt: Når et fartøjs stævne synker ned og midten hæves, (på grund af bæreevnen) siger man at det er kølsprængt.
Kølsvin: Kraftigt, langsgående tømmer, der ligger over bundstokkene og er boltet til kølen.
Kølsvinspålæg: Forstærkning af kølsvin ved store skibe med sammenlasket kølsvin.
Kølvandsstribe: Skibet laver et "spor" gennem vandet hvor bølgerne er ændret.
Søg videre La-Ld, Le-Ln, Lo-Ly, Lz-Læ, Lø-Lå.
Laber: Svag. Eks. laber brise. Laber sejlads. Laber kuling.
Labsalve: Tjære stående rig, gøres med en lap.
Labsalving: Blanding hvormed skibsdele imprægneres:
Skibets bund med en blanding af: Talg, Svovl, Harpiks og Tjære.
Siderne med en blanding af: Tjære, Olie, Harpiks og Okker eller Kønrøg
Master med: Terpentin og Harpiks
Tov med: tynd Tjære
Wire med: Blyhvidt og Talg.
Lad gå: Give slip, kaste los.
Ladning: Last.
Landbrise: Blæser fra land ud over søen, især i nattetimerne om sommeren.
Landing: Størrelsen af klinkbordenes overlap.
Landkending: Få land i sigte.
Landkrabbe: (S) Nedvurderende betegnelse for ikke-skibskyndige.
Landlov: Mandskabets tilladelse til at gå i land, når fartøjet ligger i havn og arbejdet er udført.
Langrem: (Toftevæger) Langsgående liste i jolle. Forbinder svøbene og bærer tofterne.
Langsomt: Ordre til maskinen. Langsomt frem. Langsomt bak.
Langsplejsning: Speciel slank splejsning der kan passere igennem blokke.
Langhalse: Vokser på en begroet bund. Hører til rankefødderne.
Lanterne: Der er lovbefalet at føre 4-5 skibslys – lanterner.
Lanternekasser: Sorte indeni, hvide udvendige. Sidder på sceptre ud for vanterne.
Lapsalve: Se "Labsalve".
Lask: Påsat stykke træ til at styrke to plankers sammenføjning i forlængelse af hinanden.
Lask: (Skaring) Samling af to stykker træ, hvor man ikke har en planke i fuld længde. Eks. er lønning og vaterbord lasket sammen, med en lang plat laske.
Laste: Tage ladning ombord.
Lasteliniemærker: Lovbestemt max. lastelinie. (Kaldes også Plimsollmærke efter opfinderen)
Lasteluge: Åbning i dækket, kantet af lugekarme og til at skalke.
Lavt: Ikke for lavt, eller ikke lavere. Rorordre om ikke at komme længere fra vinden.
Lazy jacks: Reb fra bomdirken og ned under storsejlet som det styrer under bjærgning.
Lejder: Trappe på et skib.
Lejder: Stag der holder et sejls forlig. Eks. Jagerlejder.
Lemmergat: (Kædespor)Hul i bundstokkens underside så bundvand kan løbe til pumpen.
Lempejern: Flytbare ballastbarrer af jern.
Let: Et fartøj er let, når det ikke står på grund, ligger for anker eller er fortøjet.
Lette på roret: Rorordre. Drej lidt mindre skarpt.
Lette anker: Tage ankeret op. (Betyder at afsejle)
Levang: "Gulvskrubbe" til dækket.
Levanger: Træcirkelslag som rorpindsnokken glider langs med og kan fastgøres i.
Lever: Når man sejler for tæt til vinden lever (blafrer) sejlet.
Lidse: Fastgøre et sejl til et rundholt vha. en lang tynd line.(lidseline)
Lig: Sejlets kanter. F.eks. forlig, underlig, agterlig, overlig. Ligene kan have wire indsyet.
Ligge an: Hvad ligger vi an ? Hvad er vores nuværende kurs?
Ligge op: Det samme som at have højde nok.
Ligge på ret køl: Uden slagside.
Limben: Sekstantens buede skala.
Line: Tovværk under 12 mm i diameter.
Linie: En tolvtedel tomme. Vores petroleumslampeglas måles i linier.
Linien: Ækvator. Krydse linien, er at sejle fra den ene halvkugle til den anden.
Linolie: Hørolie. Bruges meget på træskibe.
Listmalet: Er når de øverste planker i fribordet er malet med forskellige farver. Hvergarnsstriber.
Livanker: Stort reserveanker.
Livholt: Indervaterbord der i nogle skibe lægges for bedre tilpasning af dæksplanker.
Livline: Sikkerhedssele.
Loa: Forkortelse for "længde over alt". Totallængde.
Lockbejtel: (Taphulsjern) Kraftigt stemmejern der er længere og ca. dobbelt så tyk som den er bred. Bruges til udstemning af taphuller.
Lod: Måler vanddybden. Består af et blylod med tilhørende meterinddelt lodlinie.
Lodhiver: Den person, der hiver loddet og aflæser dybden på lodlinen.
Lods: Erfaren navigatør, der kan lodse et skib gennem et vanskeligt farvand.
Lodskud: Vanddybden, samt bundens beskaffenhed der ses i talgen på loddets ende.
Lodslejder: Tovværkslejder med trin af træ. Til ombordstigning til søs. (badelejder)
Log: Fartmåler, der måler i sømil pr. time = knob.
Logbog: Heri skrives kurs, fart, vind, strøm, vejr og begivenheder om bord.
Logger: Retstævnet fiskerfartøj.
Lom: Er navnet på åren fra håndtag til årestødet (hvor den hviler i åregaflen).
Lorje: Lille fladbundet pram eller båd.
Los, at gøre: Frigøre, løsne.
Losse: At udtage last af skibet. Modsat laste.
Lot: Se krig.
Luffe: Se luve op.
Luft: Vind. Eks. der er ikke megen luft.
Luftbord: Udtagelig garneringsplanke for udluftning.
Lugar: Samme som lukaf.
Luge: Åbning i skibets dæk, ned til lastrummet.
Lugekarm: En kraftig trækarm om lugehullet der forhindrer vandet i at løbe ned.
Luggersejl: Storsejl med rå, der altid føres på mastens læside. Ligner Jensines topsejl.
Lukaf: Rum til beboelse for skibets besætning.Eks. Jensines storlukaf og agterlukaf.
Lus: Sætte en spunds i en bjælke eller en planke. Udluse.
Luseplatting: Det samme som tusindbensplatting.
Lutrer: Langskaftet kost til rengørelse af skibets sider(og bund).
Luv: Den side af skibet vinden kommer fra. (Modsat læ)
Luvart: Det samme som luv.
Luve op: Gå tættere til vinden. (modsat falde af)
Luvgirig: En båd der drejer op mod vinden, når roret slippes.
Læ: Den side af skibet hvor storsejlsbommen befinder sig. (Modsat luv)
Læbe: Kroglignende beslag der støtter wirer. Eks. Midt på pyntenetstokken og på butteluren.
Læder: Bruges til at hindre skamfiling.
Læg: Ankerets "krop" med arme, flige og – modsat – røring og ankerstok.
Læg: Fladt, lavvandet.
Læger: (Æ) At være i en læger er så tæt på læ land, at man ikke sejle derfra med (rå)sejl.
Lægerval: Den læ kyst.
Lægge bi: Dreje op mod vinden for at stoppe.
Lægirig: En båd der drejer bort fra vinden, når roret slippes.
Lægter: Fladbundet pram.
Lækage: (læk)En utæthed i skroget eller i en beholder.
Lækmåtte: Svær presenning, der styres af flere stykker tovværk. Anbringes udvendig på lækken.
Lækrulle: Øvelse i at tætne en læk.
Længde: Ved et steds længde forstås buen af stedets breddeparallel fra 0-meridianen til meridianen gennem stedet.
Længde overalt: Skrogets totallængde. Er overhanget længere end vandlinien.
Lænke: Lang række af fiskegarn. Pas på ved passage.
Læns(e): Medvindssejlads.
Lænse: (øse) Tømme et skib for vand.
Lænsebarduner: Bagstag.
Lænseport: Åbning i skanseklædningen så vandet på dækket kan løbe ud.
Lænsepumpe: Vi har både elektriske og manuelle pumper til at lænse med.
Lænsestag: Samme som agterstag og slørstag. Har "Jensine" ikke.
Løb: Rende - ofte bugtet - med sejldybde.
Løbende gods: Fællesbetegnelse for fald, skøder, nedhal o. lign.
Løber: Den tovende der skal hales i.
Løbestag: Eks. Jensines rakke sidder på et løbestag med kæde i forhånden og tov i agterhånden.
Løbestik: Tovets bugt føres gennem f.eks. et pælestik, så tovet kan snøres om en genstand.
Løjbom: Bøjle af jern, hvor storskødeblokken kan vandre fra side til side.
Løjbom: Stålwire, (Løbestag) hvor fokkeskødeblokken kan vandre fra side til side. (på Jensine)
Løje: Når vindstyrken aftager, siger man at vinden løjer.
Løjert: Fællesbetegnelser for hager eller kroge der fastgør et sejls forlig til et stag.
Løjt på roret: Er et lægerrigt skib. Et skib der selv falder af mod læ.
Lønning: Øverste kant af skanseklædningen, dækker også toppen af lønningsstøtterne.
Lønningsstøtter: Lodrette bjælker der afstiver skanseklædningen på indersiden.
Løse: Hal ind det løse ! Kommando om at hale netop så meget ind af et tov, trosse, at det rettes ud, uden at hale det tot.
Løsfodet: Et gaffelsejl uden bom.
Løshager: Lukket kæde eller tov med to løbende hager, der vender mod hinanden. Til fadgods.
Låring: Skibets sider nærmest agterspejlet.
Låringsvind: Vinden 4 - 6 streger agten for tværs.
Magsvejr: Godt sejlvejr, der ikke belaster grejet for hårdt.
Mahler: Spanternes smig i længderetning.
Mandehul: Åbning til tank, kedel etc., hvorigennem en mand kan komme ind.
Manes: Føres, ledes. (Oftest om tovværk.)
Manila: Naturtovværk lavet af manillaplanten.
Manometer: Trykmåler. Maskinens sidder i nedgangen.
Mantel og talje: Talje der hænger i et tov, der er skåret igennem en blok og ført til krøbelspillet.
Marieglas: Ildfast gennemsigtigt mineral, der bruges som glas i skibets kakkelov el. lign. Bruges også i det lille glas, der klipses oven på petroliumslampens glas.
Marine: Søforsvaret: Krigsflåden til forskel fra handelsflåden.
Marstalgrøn: Lysegrøn/hvidgrøn farve. Meget anvendt på småskibe fra Marstal.
Marstallersoda: Marstalskippere var kendt som påholdende. Marstallersoda består af vandblandet sand eller grus i stedet for soda.
Marstallersuppe: De påholdne marstalleres forsøg på at lave en suppe af billige råvarer.
Maskinen: Fartøjets dieselmotor til fremdrift.
Maskinslanger: Langsgående tømmer i kimingen, indenbords (Kimingsvægere). Kan erstatte kølsvin i maskinrum.
Maskinvægere: se maskinslanger.
Mast: Lodret rundholt, som bærer bådens sejl.
Mastefedt: Tidligere oksetælle til at smøre ved rakke og gaffel.
Mastefisk: Fisken kaldes sådan der hvor mastehullet er udskåret.
Mastefod: Beslag på kølsvin el. dæk, hvori masten står.
Mastekiler: L-formede trækiler til fastlåsning af masten i dæksgennemføringen.
Mastekiste: Anordning så masten kan lægges ned i langskibs retning. (Har Jensine ikke)
Mastekrave: Lukker vandtæt for mastens gennemføring i dækket.
Masteringe: (Mastebånd) Ringe af træ. Bruges af mange skibe i stedet for lidseline med perler.
Masut: Olierester anvendt til rusthindring på jernskibe.
Matros: Fuldt udlært menig sømand.
Matte: Tovværk flettet eller syet i et fladt mønster. Bruges ved landgangen og falderebet til at tørre sko rene.
May – day: Det internationale radioelektroniske nødråb.
Medbør: Medvind.
Medicinkiste: Har alle skibe undelagt Søfartsstyrelsen. Også Jensine.
Meridian: Længdegrad. 0-meridianen gennem Greenwich.
Merlespir: Drejet, konisk og spidst stålværktøj, der anvendes til splejsning.
Merling: Tynd line til finere arbejde.
Mesan: Agterste sejl på et skib med flere master, hvor masten ikke er den højeste.
Mesanmast: Agterste mast på et skib flere master, hvor den ikke er den højeste.
Messe: Officersmessen, matrosmessen osv. Spise og opholdsrum for hver sin gruppe ombord. Nu fælles.
Mester: (s) Således omtales maskinchefen i daglig tale.
Middelspant: Tværsnit på skibets bredeste sted.
Midtskibs: Midt imellem skibets sider.
Miljøministerens skål: (J) Udbringes når wc-tanken er tømt forskriftsmæssigt.
Misvisning: Forskellen - målt i grader - mellem den geografiske nordpol og den magnetiske pol.
Modror: Roret drejes modsat for at bremse eller stoppe en vending.
Mole: Bølgebryder hvis formål er at skabe læ, eventuelt også fortøjningsplads.
Molehøns: (S) Piger der er positive for maritim kontakt.
Mole-ræs: (J) Promenere på havnen iført landgangstøj.
Monkey island: (S) Uhøjtidelig benævnelse for et moderne skibs bro.
Morgenstjernen: Planeten Venus. (Er også aftenstjernen.)
Morild: Kaldes det fænomen, at havvandet om natten lyser, når det er i bevægelse. Skyldes selvlysende organismer.
Moringsring: Fortøjningsring i klipperne. Også som forbindelse af to ankerkæder.
Motorskot: Væggen ind mod de andre rum uden for maskinrummet.
Mug: Krus.
Mukkert: Kraftig hammer.
Muler: Kaldes det når fartøjerne gnider eller skamfiler mod hinanden.
Muse: Ved besnøring at sikre noget mod at løsne sig. F.eks. sjækkelbolte og blokke.
Mytteri: Oprør mod skibets lovlige ledelse. Alvorlig forseelse, der kunne medføre dødsstraf.
Mærke: To pejlemærker overet kaldes på dansk et mærke (ental). En linie gennem de to mærker giver en stedlinie.
Mærker over et: Pejling over mærker, idet de står i samme sigtelinie.
Mærs: Stedet hvor undermast og stangen er samlet.
Mærsstang: Den midterste del af en tredelt mast. (Danmark, Georg Stage)
Mønje: Rød rusthæmmende blymaling. Nu Forbudt.
Mønstre: Ansætte. Skipperen mønstrede (ansatte) folkene.
Målebrev: Skibsdokument der opgiver et skibs tonnage.
Måtte: Kort tovværksstrop omkring klåde eller kovs i et sejls lig.
Nagle: En slags søm -nitter(kan også være en trænagle)
Nagle: Forkortelse for koffinagle.
Naglebænk: Et kraftigt vandretliggende fastboltet brædt hvorigennem kofilnaglerne sidder.
Naje: Sammenføje to ting ved bændsling. Fastsurre.
Najne og talje: For at undgå misforståelser betegnes 9 og 10 således til søs.
Natte dæk: Hælde vand ud over dækket for at hindre at det tørrer ud og derved blive utæt.
Nathus: Kasse af træ der rummer kompasset samt kompasbelysning og korrektionsmagneter.
Naust: Beddingsområde og bådehus hvor skibsbygning og især vinteropbevaring af vikingeskib foregår.
Navigere: Arbejdet med at finde vej til søs. Udføres af skipper eller styrmænd.
Navnebrædt: Der er sommetider to på hækken; et med skibets navn og et med havnens navn.
Nedgangskappe: Den opbyggede traditionelle adgang til beboelsesrum om læ.
Nedhages: Udskæringer i kølen til placering af f.eks. bundstokke.
Nedhaler: Tovværk der bruges til at hale et rundtholt eller et sejl nedad.
Nedsvale: Svalehalesamling hvor kravellen stemmes ned i bjælken.
Nitte: Samlingsmetode til metalplader før man kunne svejse.
Nipflod: Mindste højvande.
Nok: Den yderste del af et rundholt.
Nokbarm: Det hjørne af et gaffelsejl der er nærmest gaflens nok.
Nokbeslag: Metalforstærkning af bomnokken. Især lystfartøjer.
Nokbændsel: Hermed bændsles sejlet til bomnokken.
Nonnebryster: (S) Budding
Nonnelår: (S) Aflang fender.
Nor: En strandsø med afløb til havet.
Nordlandsbåd: Vikingeskibslignende, enmastet råsejlsrigget norsk fiskefartøj fra 1800 tallet.
Nordsøen: Vesterhavet.
NRT: Nettoregistertons. Mål for de afgiftspligtige rum om bord. Ladning og passagerer.
Nødhavn: Havneanløb nødvendiggjort af forhold opstået under rejsen.
Nødsignal: Mayday, SOS eller visuelt røde raketter.
Nåd: Langsgående samlinger mellem bordene.
Nåd: Sejlbaners sammensyning.
Odrede panellering: Panel med malede kunstige træ årer.
Ohøj!: Søfolks måde at sige "hallo" på.
Oliepose: Når en pose af sejldug fyldt med olie blev hængt udenbords, dæmpede den uddryppende olie bølgerne.
Ombord: Man er ombord, når man opholder sig i båden.
Om læ: Under dæk.
Ommel-beg: Tætningsmasse lavet af (Finsk)trætjære iblandet (vandrevet)kridt til passende konsistens. (Anvendt på Jensine, sammen med tjærefilt, imellem ny og gammel køl, for at undgå vandlommer.)
Omsejle: Sejle uden om en bøje, fyr, forbjerg osv.
Omstyring: Spindel med håndhjul til at dreje og indstille skruebladene.
Omsvajning: Korrigere kompasset ved en 360graders drejning i forhold til en kendt retvisende pejling. Føres i en deviationstabel.
Opgå: Slække, løsne, fire, kaste los på en tot taljeløber.
Opkilet: Er et fartøj med skarpe ender og de nederste bord står næsten lodret selv midtskibs.
Opklodsning: Dødtræ: Kam, den del af køltømmerets træ der ligger over spunningen.
Opklædning: Se opplankning.
Oplagt: Et skib der er taget ud af drift og ikke har besætning om bord.
Oplænger: Bundstokkens forlængelse. Tilsammen danner bundstok, sitters og oplænger et spant.
Opplankning: Beklæde skibet med planker (bordgange).
Opsang: (Shanty) Arbejdssang brugt i store sejlskibe.
Opsejlet: Indsejlet, optjent.(Om fartstid og hyre)
Opskud: Den fremdrift, der er i båden efter, at sejlene eller maskinen er holdt op med at trække.
Opskyde: Lægge et tov i koncentriske cirkler. Kvejle tov op.
Opstalt: Linierids af skroget set fra siden.
Opstående: Skanseklædningen, lønningsstøtter, lønning, finkenetsklædning, finkenetsstøtter og ræling.
Orkan: Vind med hastighed over 33m/sek.
Ormline: Se taifunwire.
Overhale: Eks. Forsejlene overhales (hjælpes) under en stagvending fra en side til den anden.
Overhale: Undersøge riggen for slitage og reparere den.
Overhale: At overhale en tovende betyder at hale i modsat retning af den, man lige har halet i.
Overhaling: Pludselig og voldsom krængning.
Overhang: Den del af bov og hæk der rager ud over vandlinien.
Overliggende dag: De dage skibet må vente på sin last og som udløser ekstra betaling.
Over stag: Stagvende.
Oversøisk: Fra et land på den anden side af havet.
Søg videre Pa-Pd, Pe-Pi, Pj-Pr, Ps-På.
Pakdåse: Lukker vandtæt mellem aksel og stævnrør. Vedligeholdes med ikke vandopløselig fedt.
Pal: En stopper af jern på et spils tandhjul.
Palhjul: Ligner lidt et tandhjul. Ankerspillets paler går i indhak og forhindrer at spillet drejer baglæns.
Palstøtte: (Palbedding) Den midterste del af ankerspillet. Bovsprydets inderste ende er fastgjort på palstøtten og forstagene er hekset fast her.
Pantry: Nu, åbent - ret lille - skibskøkken i lystfartøj.
Papegøje: Agterste lille mast, helt agter på hækken. (Agten for rorstammen)
Parallellineal: Til parallelforskydning af kurser og pejlinger i søkortet.
Pariserring: Små messingringe der slås i presenninger som øjeforstærkning.
Pariserrøv: (S) Ankerkugle sammensat af to cirkulære skiver vinkelret på hinanden.
Pariserøje: Pariserring.
Paketfart: Fragtfartøj der sejler med passagerer og fragt i faste indenlandske ruter.
Part: Parallelt løbende dele af tovværk i en talje. Løbende el. halende part, den del at taljeløberen, hvori der hales.
Passeres: En genstand (sømærke) passeres når den er tværs på den beholdne kurs
Patentsejl: Gaffelsejl uden bom og gaflen kan lægges ned langs masten.
Patter: (S) Afdækningen af motorfundamentets bolte på skrogets underside ligner de kvindelige atributter.
Peak: Rummene ude i skibets ender. Forpeak og agterpeak.
Perter: Tov til at stå på (fodperter) eller holde fast i. Forstøttet af heste. Har Jensine ikke mere.
Pejle: Måle indholdet af en tank.
Pejling: Bestemme retningen til et sømærke eller en genstand. Angives oftest som grader.
Pejlkompas: Oftest håndbåret kompas til pejlinger.
Pejlskive: Gradinddelt kardansk ophængt skive til pejlinger. Jensines sættes på nathuset.
Pelikankrog: Fastholder jollen til tværbommen når den er trukket op under daviderne.
Pen: En hammers spidse ende.(modsat banen)
Perler: Trækugler trukket på den line, der holder gaffelsejlets forlig til masten.
Pert: Tov som søfolk kan stå på under arbejdet i riggen.
Pertyrline: Tynd kæde med slipperanordning til ankeret. Jensine bruger tovværk.
Peterbom: Bom under et stagsejl. Har Jensine ikke.
Peter Pan gelænder: (J) Let nedsættende betegnelse for ræling med drejede finkenetsstøtter.
Petroleumslanterner: Den originale lanterne der stadig føres af nogle få veteranskibe (Jensine).
Petromax: Firmanavn for kraftigt lysende petroleumslampe med trykpumpe.
Pier: Lang smal havnekaj med mulighed for at fortøje på begge sider. Pladsbesparende.
Pikken: Andet navn for gaffelnok. Staves også peak.
Pikkeronde: Lille klædekølle.
Pikbarm: (Pik) Gaffelsejlets nokbarm.
Pikfald: Det yderste af de to fald der hæver gaflen.
Pilot: Det engelske ord for en lods. Står med store bogstaver på lodsbåden.
Pindes op: Brædder, der ligger med pinde imellem for at kunne tørre jævnt.
Pine: Sejle for tæt til vinden. Derved tabes fart. (modsat at solde med højden)
Pisk: Tovkordel til pakning ved spiger eller bolt.
Pisserender: Kobberrør ud gennem skibssiden fra mandskabets urinaler.
Plads: Benævnelse for værft. Eks. ”Jakobsens Plads” på Tåsinge.
Plane: Speedbåde. Båden bliver pga. farten løftet op på vandoverfladen, så vandmodstanden bliver minimal.
Platgattet: Skibets agterende er et plant spejl.
Plat læns: Vinden ret agten ind.
Platfoden: 16 - 20 vagten. Ofte slås eftermiddagsvagterne sammen, 12 - 20 under navnet platfod, for at få forløb i vagterne.
Plat-for-de-gat: Samme som Plat læns.
Platting: Tovværk flettet sammen til at sy matter af eller som udsmykning. Eks. Skulderstrop til køjesæk, bælte osv.
Pligt: Jollens forreste tofte.
Pligten: Lille kahyt i forenden af lægtere og pramme.
Pligthugger: Forreste mand i en rojolle, som han holder og sætter fra med en bådshage.
Plimsoller: Dårligt og usødygtigt fartøj.
Pløk: Trænagel.
Pokkenholt: Slidstærkt kerneved fra guajaktræ. Anvendes til forstærkninger og værktøj.
Pontonbro: Flydebro, meget anvendt i lystbådehavne.
Poop: Agterdæk højere end skandseklædningen eller overbygget.
Poorhammer: Kæmpedyknagle med skaft som en hammer.
Posefløj: (Æ) Vindviser på mastetoppen.
Position: Det sted et fartøj befinder sig. Angives oftest ved længde og bredde.
Pram: Fladbundet lastefartøj uden dæk, motor eller sejl.
Prange: Blære sig ved at føre uforsvarligt stort sejlareal.
Praje: At kalde på.
Prajehold: Inden for hørevidde.
Prén: Lille merlespir med jernspids og træhåndtag.
Presenning: Vandtæt sejldug til overdækning.
Preventer: Linestrop der sideværts holder bommen på plads agter, når der ikke føres sejl.
Prik: Andet navn for sideafmærkning (kost).
Prikkepenge: Betaling for at sætte sømærker.
Priksætter: Den person der udsætter koste (prikker) og bøjer. Lokalt oftest den stedlige lods.
Profil: Skibstegning set fra siden men gennemskåret.
Proppe: Spiger eller nitter undersænkes kraftigt og hullet lukkes med en træprop.
Prædikestol: Kraftig stål- eller jerngelænder fastboltet til dækket omkring stævn og hæk. Lystfartøj.
Præstepik: (S) Se pren.
Puder: Halvrunde træklodser over kindbakkerne. Skal mindske vanternes "knæk" fra godset.
Pulle: Mindre ret lavvandet område.
Pullert: Kraftigt tømmer til at fastgøre fortøjningerne på.
Pumpe: I vindstille; forsøg på at øge fremdriften i en jolle ved at slå med dens sejl.
Pumpespil: Kraftigt spil til at pumpe ankeret op med.
Pumpesud: Et aflukke i lasten, hvor pumperne står.
Purre: Vække.
Pusher: Bugserbåd til at skubbe pramme.
Pust: Kastevind.
Pyntenet: Stormasket net mellem forgrejernes barduner. Skal forhindre at forsejl eller mandskab falder i vandet.
Pyntenetstok: Rundholt til afstivning mellem bovspryd og jagerforhaler.
Pælebovspryd: Bovspryd i et stykke, uden ekstra klyverbom.
Pælemast: Masten er i et stykke.(Modsat skonnertmast med fast topstang = todelt mast)
Pælestik: En fast løkke bundet på enden af et tov.
Pæletræk: Mål for et skibs eller en slæbebåds evne til at øve træk uden at bevæge sig gennem vandet.
Pølseliste: Liste over hækbjælke, tværs over spejlet.
Pøs: (slagpøs)Spand, forsynet med et tov i hankens øje til at hente vand op fra søen.
Pøserække: Træstativ til pøse. (F. eks. På Fulton.)
Pøsestrop: Pøsens tovværkshåndtag.
Påkommende sted: Bestemmelsessted hvor den udstukne kurs skal føre skibet hen.
Påmønstre: Blive ansat på et skib.(mønstret)
Påsejle: Sejle ind i et andet skib.
På tørn: Efter tur. Rækkefølge. Ordet optræder i et certepartis tekst.
Søg videre Ra-Re, Rf-Rr, Rs-Rå.
Rabatejern: Tykt kalfatrerjern med fals i æggen, til at samle værket ned i nåderne, når det er sat for med et sætjern.
Radar: Radiobølgebaseret afstandsmåler, til stedsbestemmelse og undgåelse af kollision.
Radarreflektor: Mangesidet metalgenstand, der reflekterer radarimpulser.
Rakke: Drejeligt beslag til fastgørelse af en rå til masten. Jensines er af træ og tovværk.
Rakkeklåder: Se rakke.
Rang: En gennemgående bordgang i skibets længde.
Range: Flertal af rang.
Rank: Et fartøj der krænger let kaldes rank. (I modsætning til stiv)
Ransonholt: Agterste spants tværbjælke, bærer hækstøtterne.
Rasmus: (S) Havet, i dårligt vejr: Rasmus viser tænder.
Rat: Hermed styres skibe, der ikke bruger rorpind.
Ravndug: En slags sejldug. F. eks. Til køjesække.
Rebe: Formindske sejlarealet. I storsejlet sidder rebknyttelser beregnet hertil.
Rebe ud: Fjerne rebliner og hejse sejlene i fuld størrelse.
Rebholt: Nær bomnokken, en lang kraftig rebklampe med huller og skiver til rebskinkelen.
Rebknyttelser: Tovstykker syet ind i sejlet parallelt med underliget. Bruges til rebning af sejl.
Rebkovs: Kovse i for- og agterlig. Udgør sejlets hals- og skødbarm når der rebes.
Rebskinkel: Anvendes på storsejlets skødbarm når der rebes.
Red: Ankerplads lige uden for havnen, hvor skibene afventer losning/lastning.
Reder: Fartøjets ejer.
Redningskrans: Se bjærgemærs.
Redningsvest: Vest med opdriftsmiddel i kraven, så hovedet på en bevidstløs holdes oven vande.
Regatta: Kapsejlads.
Registerton: Rummål; 2,8317m³. = 100 engelske kubikfod.
Rejse: En sejlads mellem start- og sluthavn.
Rejse ud af køjen: Marinens udtryk for at stå op.
Rejsning: Skibets spring eller hvad der er højere for og agter end midtskibs.
Rejsningen: Dermed menes skibets master, stænger, ræer og takkelage, især de sidste.
Reparationsbedding: Bedding, oftest et stykke fra ophalingsbeddingen.
Replica: Skibskopi. F.eks. vikingeskibe.
Ret agter ud: Ret bagude.
Ret forud: Retningsangivelse.(Ret agterud)
Ret op og ned: Ankeret er halet hjem og hænger under fartøjets stævn.
Ret så: Rorordre. Hold denne kurs.
Revers: "Bakgear" Jensine har hydraulisk skift mellem frem og bak.
Revle: Tværtræ, der holder andet træ sammen.
Ride en storm af: Klare sig til havs ved passende foranstaltninger.
Ride for ankrene: Vind og strøm gør at skibet tørner op i ankerkæderne.
Ridenet: Se pyntenet.
Rig: Fællesbetegnelse for master, rundholter, sejl, stående og løbende rig.
Rigger: Håndværker, ofte sømand, der tilrigger skibe.
Ringdæk: Et smalt dæk langs essingen i en ellers åben båd.
Rinke op: Samle en line med ens bugter i hånden. Lodline, kasteline, flagline.
Ringklyds: Klyds frit på fastboltet fod. Pannamaklyds.
Ripper: Ankeret ripper når det skiftevis får hold i bunden og slipper igen.
Randplanker: Kantplanker.
Ror: Består af rorblad, rorstamme, rorhoved og rorpind. Jensines ror er hængslet på hækken.
Rorkættinger: Sikkerhedskæder mellem rorets agterkant og hækken.
Sål: Rorbladets agterste part.
Rorbrønd: Herigennem føres rorstammen gennem hækken til dækket.
Rorbænk: Agterste sæde i jollen.
Rorfingre: Rortappe.
Rorgænger: Det besætningsmedlem der ved hjælp af rorpinden styrer skibet.
Rorhager: Rortappe.
Rorhoved: Rorpinden sidder i rorhovedet, den forstærkede øverste del af rorstammen.
Rorkile: Kileformet lodret tømmer på øverste del af hækken. Bærer øverste rorhængsel.
Rorløkke: Hulbeslag anbragt i diametralplanet på agterspejlet. Bærer og styrer roret.
Rorordre: Eks. Bb let, bb lidt bedre, bb helt over. Ret som hun går (støttig).
Rorpind: Vandret rundholt, som bruges til at dreje roret med.
Rortap: Beslag på roret. Sættes ned i rorløkken. Tilsammen danner de et hængsel.
Rortørn: At have rortørn betyder at stå ved rorpinden i en periode; f.eks. to timer.
Roset: Meget kunstfærdig og vanskelig måde at flette en matte på. (Kan en del spejdere)
Rovse: Løber eller rutscher. Eks. Ankerkæden rovser ud gennem ankerklydset.
Rovse: At skride eller vælte. Når skibet ruller fra side til side rovser alt, der ikke er gjort fast.
Ruf: Overbygning over lukaf eller maskinrum i mindre fartøj.(eks. Jensine)
Ruftag: Kahytstag.
Rulle: Ret regelmæssige tværskibs bevægelser om langskibs aksen, især på læns.
Rulle: Øvelse. Eks. Brandrulle, sejlrulle og redningsrulle.
Rullegilde: Søsætningsfest.
Rullereb: Rebning ved at rulle storsejlet rundt om bommen. Mest på lystfartøjer.
Rum sø: At være fri af kysten, "til havs"
Rumme: Vinden drejer så der kan fires ud på skøderne eller man kan styre "højere".
Rumpe: Tap i bund af scepter, tappen står i hul i lønningen
Rumskøds: Når vinden ligger mellem 6 og 10 streger fra forind.
Rumt: Båden ligger så mange streger rumt, som det antal den ligger fra bidevind.
Rum vind: Gunstig vind, hvor man ikke er nødt til at sejle bidevind.
Runde: Sejle uden om (rundt om). Eks. Runde bøjen.
Rundgattet: Nærmest halvcirkelformet agterende, i modsætning til jagtbygningernes platgattede afslutning.
Rundholter: Fællesbetegnelse for mast, bom, gaffel, bovspryd, rå o.l.
Rundtørn: Lægge et tov rundt om klampe eller pullert for at skrænse eller gøre fast.
Runner: Agent for skibshandlere.
Rup: Slæbetov.
Rurer: Skaller, Langhalse. De begroninger, der kommer på undervandsskroget.
Rute: Den almindelige ”vej” et skib bruger til regelmæssig sejlads.
Ryg-lig: Solsejlets midterlig, virker som en tagryg.
Rygpert: Tov fra rånok til mast. Sikkerhedsanordning. Råsejlere.
Ræling: Skibets sider over øverste dæk.
Rømme: Flygte fra skibet (og de barske forhold om bord) når det kommer i havn.
Røre maskinen: Tørne maskinen let inden der gås an. Sikre at alt er i orden.
Røring: Ankerets øverste ring hvori ankerkæden er sjæklet.
Røstjern: Jernbeslag boltet til skibssiden. Holder vanterne via jomfruer og1 taljereb.
Røstjomfru: Nederste jomfru.
Røstline: Holder under sejlads ankerets øverste flig fast på svineryggen. Jensine bruger bøjerebet hertil.
Røvforkøler:(S) Trefløjet Styrehus der er åbent bagtil.
Rå: (flertal ræer) Rundholt på tværs af masten. Bærer bredfokken.
Råber: Messingtragt, bruges inden for hørevidde.
Råholt: Klædningens øverste bord.
Søg videre Sa-Sd, Se-Sj, Sk, Sl, Sm-So, Sp-Ss, St, Su-Sx, Sy-Så.
Sab: Svær fortøjningsgræstrosse med faste øjer, det ene med kovs. Herigennem føres dobbelt wire til regulering.(Tidevand)
Sakke: Når skibet langsomt bevæger sig agterover sakker det.
Saling: Samling af de to øverste dele af masten. Findes ikke på Jensine.
Salingshorn: Tværtræ på masten til at sprede og styre topbarduner.(Har Jensine ikke)
Salon: Opholdsrum om dagen.
Saltvand: Havvand, vand med over 2,5% saltindhold.
Salut: Kanonsalut. Maritim hilsemåde i orlogsflåden.
Sandbord: Løs garneringsplanke for rensning af vandløbshullerne.
Sandspor: Huller i bundstokkene til afløb af bundvand, der så pumpes ud.
Sanse: Stramme en surring eller et knob. Eks. Dette knob sanser godt.
Sat (af strøm): Det samme som afdrift.
Scepter: Lodret jernstøtte til at bære et gelænder af wire eller et rundholt.
Sejlbalance: Bedst når sejlenes trim overflødiggør modror.
Sejldug: Tidligere vævet af hamp. Nu af forskellige kunstfibre.
Sejlet distance: Den distance, et skib sejler gennem vandet (måles af log). I modsætning til beholden distance.
Sejlkøje: Hylde eller lille rum, hvor reservesejl opbevares.Har Jensine ikke.
Sejlloft: Værksted i land, hvor man syr sejl.
Sejlmagerhandske: Fingerløs handske. "Fingerbøl" til hele hånden for at sy i den svære sejldug.
Sejlmagernål: Kraftig trekantet synål der vokses før syning i den svære sejldug.
Sejlpind: Træliste til at støtte sejlets kappe. Føres lommer på sejlet. Lystfartøjer.
Sejlret: Instillelige skrueblade, der for at mindske vandmodstanden stilles parallelt med sejlretningen (sejlret), når vi går for sejl.
Sejlrids: Sejltegninger.
Sejltofte: Den tofte der støtter jollens mast.
Sejse: At samle to langsgående tov med bændsler, som eks. taljerebene i vanterne.
Sejsing: Rebstykke til at binde om bjærgede sejl o.l.
Sekstant: Vinkelmåler til at bestemme solhøjden med.
Sen i vendingen: Er et skib som har vanskeligt ved at gå over stag.
Shanghaje: En person beruses og bringes mod sin vilje ombord i et skib, der ikke på lovlig vis har kunnet få fuldtallig besætning.
Shanty: Abejdssang brugt i store sejlskibe.
Shantymand: Forsanger.
Ship-shape: At have skib og grej i fineste skibmæssige orden.
Sideafmærkning: En sejlrende har grøn til styrbord og rød til bagbord, når man er for indadgående.
Sidehugget: Skibstømmerets tykkelse.
Sidekølsvin: Ligger i kimingen på stålfartøjer. Forstærkes af kimingsknæ.
Sidelanterner: Grøn til stb. Rød til bb. Fra ret forud til to streger agten for tværs.
Sidesværd: To svære træplader, en i hver side. Læ sværd sænkes for at mindske afdriften. Ses på evert, tjalk og kuf.
Signalflag: Flag, der ved farver og mønstre angiver bogstaver og tal.
Sikringspløk: Holder ankersjæklens bolt fast ved at gå gennem både sjækel og bolt.
Sitters: (Zitters) Bundstokke i et træskib.
Sjak: Arbejdshold.
Sjevrer: Sejlene sjevrer når de lever eller blafrer.
Sjov: At hejse flaget i sjov, at hejse det bundet i knude, et gammelt udtryk for at skibet er i nød.
Sjover: Daglejer ved losning og lastning.
Sjægte: Spidsgattet jolletype (kragejolle) fra Limfjorden.
Sjækkel: Bøjle der lukkes med bolt. Til fastgøring af fald, skøder, blokke o. l.
Sjæl: I wire; det samme som kalv eller hjerte.
Skaffe: Maritimt udtryk for at spise.
Skaffegrej: Fællesbetegnelse for gafler, knive og skeer.
Skage: Vinden skager: Drejer sig efterhånden og jævnt, uden pludselig spring.
Skage en talje: er at overhale den, så afstanden mellem blokkene bliver større.
Skakke: Gør et skib når sejlene bevidst bakkes, så det går agterover.
Skalke: Ved udsigt til dårligt vejr at lukke nedgange og åbninger i dækket vandtæt.
Skalkelæber: Vinkeljern til planke og kiler.
Skaller: Det samme som vinden skralder.
Skamfile: To ting i indbyrdes bevægelse skamfiler ("gnaver") på hinanden. Eks. Tov i klys.
Skandæk: Yderste kraftige dæksplanke, der dækker klædningens øverste kant. (Råholtet)
Skanseklædning: Skibets klædning over dæk. Sidder på lønningsstøtterne.
Skansen: Agterste del af dækket på et større skib.
Skarpet: Det trekantede rum lige omkring og over kølen.
Skarringer: Langsgående samling af to stykker træ uden lasker. (f. eks. jollens køl og stævne)
Skeje ud: Gå fra arbejde til frivagt. Har blandt landkrabber fået en odiøs klang.
Skeletnøgle: Fast nøgle med hoved i hver ende med mange størrelser.
Skel i mærket: Når man befinder sig lidt ved siden af mærkernes stedlinie.
Skibmande: Arbejde med at splejse, takle, sy, flette, knob og stik.
Skibsdagbog: Logbog.
Skibskiste: Søfolks skibskuffert i gamle dage.
Skibsklaver: (skipperklaver) Harmonika.
Skibsklokke: Bruges af en ankerligger til at afgive tågesignaler.
Skibsmagt: har man så længe fartøjet lystrer roret.
Skibsmandsgarn: Tjæret hampegarn snoet af to eller tre tråde. Bruges til bændsling på Jensine.
Skibsråd: Mandskabet samles til afgørelser der angår alle (Eks. grundstødning, brand, havari)
Skibsspiger: Kraftig firkantet søm med flad mejselspids og halvrundt hovede.
Skift roret: Rorordre. Eks. fra hårdt styrbord til hårdt bagbord.
Skildpadde: Skive med fladt træhus spigret på siden af et rundholt. Eks. Til flagline. Bruger vi ikke.
Skind: "Glat skind" kaldes det yderste af det pakkede sejls dug når vandet kan løbe af.
Skinkel: (brille) Kort strop med blok i hver ende. Bruges ved klyverskøde og jagerskøde.
Skinne op: Bliver et dæk ikke nattet forskriftsmæssigt skinner det op og bliver utæt.
Skipper: Føreren af et handelsskib i kystfart.
Skippermøde: Samlet instruktion af skibsførere, afholdes kort tid før fælles sejladser.
Skive: At skive tov op er for pynt at lægge tørnene uden om hinanden. (som et sneglehus, ligner en matte).
Skive: Hjulet i en blok eller et skivgat.
Skivgat: Udskæring i rundholt forsynet med en skive (hjul) hvor f.eks. topjollen er skåret.
Skodde: Bakke en robåd ved hjælp af årerne.
Skonnert: Fartøj med to master. Stormasten er den højeste og agterste.
Skonnertmast: Forreste mast på en skonnert.
Skonnertsejl: Forreste gaffelsejl på en skonnert.
Skonrogger: Hårdt bagte rugkiks der ikke mugner.
Skot: (Skod)Skillerum i et skib (en væg).
Skotlampe: Mindre belysningsarmatur fæstnet på skottet.
Skostald: Naglebænk rundt om masten formet som et kraftigt gelænder på dækket.
Skralle: (Vinden spidser) Vinden drejer så man må hive hjem på skøderne eller falde af. Modsat rumme.
Skralt slag: Slag der ikke giver noget af vejen mod luv.
Skrave: (Æ) Arbejdsbænk til tovværksarbejde.
Skrupel: En tolvtedel linie eller en hundredeogfireogfyrrendedel tomme.
Skræddertalje: Bruges ved oprigning, til at hejse tov og blokke til vejrs. Hænger i skuret.
Skrække: (Æ) At fire ubetydeligt på et stivt halet tov.
Skrænse: Lade f.eks. forspringet skride på pullerten.(Bremse) Forhindrer at tovet rives over.
Skrålofon: (S) Tragtformet messingråber. Bruges når man er inden for hørevidde.
Skude: Mindre fartøj med pælemast, ikke egnet til egentlig havsejlads.
Skudt op: Om kæde og tov, liggende i bugter klar til brug.
Skuresten: Sandsten til at skure dæk med (holystone).
Skvalpeskot: Lodret skot inden i en tank, for at dæmpe "bølgegang", der kunne rive tanken løs.
Skvætbord: Begærlighedsbrædt. Ekstra bord over essingen for at kunne laste og krænge mere uden at få vand indenbords.
Skyde tovværk op: Lægge det i cirkelfacon.(diameter 4 planker)
Skydekappe: Luge over nedgang til agterlukaf.
Skylight: Husformet lille lugeopbygning med glas anbragt på ruftag. Giver lys og luft om læ.
Skæg: Stævnbrædt under bovsprydet hvor tidligere gallionfiguren sad.
Skær: Klippe der rager op over vandet.
Skære: Gå fra plat læns til låringsvind for at opnå større fart.
Skære i (tovværk): Føre tovværk gennem en blok eller over en skive.
Skære op: Styre tættere til vinden. (Modsat falde af.)
Skære ud: Afvige fra sejlskibets kurs.
Skære ud: Hale et tov ud af en blok.
Skærliner: Hængekøjens ophængsliner.
Skærpe: Ved kurs tættere på vinden hales skøderne, skærpes.
Skærstok: Bjælke i lastlugen til at bære lugedækslerne.
Skærtræer: (Æ) To halv meter stokke til udspiling af hængekøjens ender.
Skøde: Det tov der styrer sejlet i forhold til vinden.
Skødebarm: Det sejlhjørne hvor skødet er sat fast.
Skødebarmsudhaler: Strækker storsejlets underlig ved rebning.
Skødebøjle: Jensine har en jernbøjle på bommens skødebeslag med tilsvarende funktion som løjbommen.
Skødevisere: Blokke der får skødet til at ændre retning, så det er nemmere at hale.
Skølp: Huljern, et rundt stemmejern.
Skølpning: Hulning, lavet i træ. Eks: For at modvirke skamfiling af jomfruernes sytov, afrundes overgangen mellem hul og side.
Skønse: At komme skråt ind.
Skøre: Mindre beskadigelse i f. eks. et tovværks kordel eller lille flænge i et sejl.
Skørnagle: Virker som lås ved køllask og forhindrer vandindtrængning.
Skåle en mast: Reparere en knækket mast med klamper og surringer.
Skålning: Lister af træ op langs masten, der hvor gaffelen ellers skamfiler. Havde Jensine på den gamle mast.
Skåret: Ført igennem. F. eks. Gennem en blok.
Sladrekompas: Kan aflæses nedenfra. Hænger oftest over skippers køje.
Slag: Slæk.
Slag: Den tilbagelagte distance mellem to vendinger på kryds.
Slagpøs: Pøs med line. Til at hente søvand op med.
Slagside: Når skibet krænger konstant.
Slamtank: Beholder til spildevand. Lænses i rum sø.
Sletsejl: Rig uden råsejl.
Slette: En slette er relativt fladt vand efter tre - fire voldsomme brådsøer.
Slettopper: Sletskonnert, dvs. uden råsejl.
Slibe en skraber: (S) Sove på vagten.
Slik: Fint ler på havbunden.
Sling: Kort wire eller kæde med øje eller krog i enderne.
Sling: (Slæng) Brædder el. lign. samlet i et bundt under lastning eller losning.
Slingerage: Sideværts rullende bevægelser.
Slingrebræt: Bræt, der hindrer personer eller grej i at tage rovs ved krængning.
Slingregrej: "Rækværk", der sikrer, at genstande eller sovende personer holdes på plads, når skibet arbejder i søen.
Slingreskot: Gennemhullet skot i brændstoftanke eller vandtanke. Nedsætter skvulp.
Slip: Den måde kølvandets hvirvler dannes. Dårligt slip giver store hvirvler. (Dødvande)
Slip: Ophalersted, mindre bedding.
Sliphage: Pelikankrog.
Slipper: Udløsermekanisme til ankeret. Jensine bruger tovværk.
Slipperstik: Knob med en beknebet tamp, der hurtigt kan opgås.
Sliptov: Tov der er ført dobbelt i land til fralægningsmanøvre. Det kan slippes fra skibet.
Slire: Skrandse.
Sloppen: Lille "butik" ombord med cigaretter, øl, vand, chokolade mm.
Slup: Enmastet fartøj med topstang og vandret klyverbom til at tage ind. Lille udfaldende spejl.
Sluse: Bassin med port i begge ender, Anvendes ved flytning af fartøjet til et nyt vandniveau.
Slutteren: Sidste planke der anbringes i opklædningen
Slæbested: Lille ophalerplads. Slip.
Slæbelog: Paravane med både roterende og faste finner. Måler fart og distance gennem vandet.
Slæk: Delvis fyldt tank. Kan ved store tanke bevirke stabilitetsproblemer.
Slæk: Modsat stram. Aftage, løsne. Eks. Strømmen bliver slæk. Trossen er slæk.
Slæk op!: Giv los!
Slække af: Fire af eller løsne.
Slækvand: Er når tidevandet vender. Både højvande og lavvande.
Slæng: Lasten der hænger i krogen. Se sling.
Slænge kæden: Fordele ankerkæden så den problemløst kan løbe ud.
Slør: Sejlads med vinden agten ind.
Slørstag: Samme som agterstag og lænsestag. Har Jensine ikke.
Slørvind: Vinden 2 - 3 streger agten for tværs. Giver maksimal hastighed.
Slå sejl under: Fæstne sejl til master og rundholter og stag. (Det modsatte er at slå sejl fra.)
Smakkejolle: Et rundgattet, ret fladbundet smakkerigget jolle med op til tre master.
Smakkesejl: Se sprydstage/sprydsejlsrig.
Smerting: En slags sækkelærred, der omvikles tovværk og wire før klædning med garn.
Smøgepind: Bred jollerorpind med hul til at sætte (smøge) ned over roret. Modsat "Lille Sine"
Smult vande: Beskyttet farvand, der ligger i læ for vinden og kun har mindre bølger.
Småt: Lidt ad gangen. Eks. Fir småt.
Snit: Skibstegning der viser skibet gennemskåret tværskibs.
Snejegast: (S) Doven gast, drivert
Snovmast: Tynd stang der bærer gaffelsejl og glider på agterkanten af den egentlige mast.
Sofaskipper: (S) Bådejer der har ansat en skipper og selv bliver i land.
Solde med højden: Ikke sejle så tæt til vinden som det er muligt.(og ønskeligt)
Solsejl: Bruges til læ og ly når skibet ligger stille.
Sortskafning: (S) Når et besætningsmedlem uden kokkens accept spiser af den fælles proviant.
Spage: (spilstage) Stang af træ eller jern hvormed et spil (store skibe) bevæges.
Spantholt: Fodstøtte i form af tværtræ i bunden af en robåd.
Spanter: Skibets ribben. Fæstnet mellem klædning og garnering og bestemmer skrogets facon.
Spantrejsning: Fastgøre(rejse) spanterne vinkelret på kølen.
Spejl: Skrogets flade afslutning agter.(spejlgattet)
Spidser: Bukser.
Spiger: Store søm med halvrundt hoved.
Spilbedding: Se beddingsfisk.
Spilbom: Kabelartromle.
Spilbom: Spiltromle på krøbelspil.
Spildevandstank: Heri samles vand fra vaskenes afløb.
Spilerstage: Stage til at "udspile" et forsejl mod luv, når der sejles rumskøds. Mest lystfartøjer.
Spilkop: Tromle for enden af spilstammen til at lette arbejdet med at hale tovværk. Jensine har to spilkopper på ankerspillet.
Spiltromle: (Spilstamme) Cylindrisk tromle mellem spillets beddinger.
Spledsfedte: Træmerlespiger.
Splejsning: Sammenføje to stykker tov ved at flette deres kordeler ind i hinanden.
Splint: Træers sidste 5-6 års ubrugelige vedtilvækst. I modsætning til kernetræ.
Split: Lille hårnåleformet sikring af stål. Bruges til at låse småaksler og bolte.
Sprayhood: Kaleche over nedgangens kappe.
Spreder: (S) Forlænget trin eller bræt på lodslejderen så den ikke kæntrer.
Spredholt: Se sprydtræ.
Spring (skibsfacon): Når et skrog løfter sig mod enderne siges det at have spring.
Spring (forspring): Fortøjning der går fra forskibet og viser agterover ind til land.
Spring (agterspring): Fortøjning der går fra agterskibet og viser forover ind til land.
Springe: Rives over. Brister. Eks. Skøde, fortøjning, ligtov, fald.
Springe læk: Tage vand ind gennem en pludselig opstået utæthed i skroget.
Springflod: Det særlige kraftige højvande (ved ebbe og flod) indtræffer ved ny og fuldmåne.
Springskøde: Holder storsejlets skødebarm strakt. Bruger Jensine ikke.
Sprosse af: Stemple af. Sikre lasten så den ikke kan rovse.
Spryd: Jollens klyverbom.
Sprydbardun: Se bardun.
Sprydstang: Se sprydstage.
Sprydstage: Den stage der diagonalt holder storsejlet udspændt på "Lille Sine".
Sprydsejlsrig: Kaldes også smakkerig. Har "Lille Sine".
Sprydtræ: Vandret stang der forbinder vanterne og forhindrer dem i at dreje sig.
Spule: Rense med masser af vand. Eks. Spule dæk. Spule opstående.
Spulevand: Søvand pumpet op til rengøring.
Spunding: Den rende i køl og stævn hvor klædningen spigres fast.
Spunningen: En fordybning på langs af tømmer tilpasset et andet stykke træ, som køl og spunningsplanke.
Spunningsbord: (Spunningsplanke)Det bord (klædningsplanke) der er spirgret til kølen.
Spunds: For at fjerne et hul eller råddent træ stemmer man en spunds (træklods) i hullet.
Spygat: Hul så vand kan løbe af dækket. Føres sommetider gennem skanseklædningen.
Spæde pumpen: Hælde vand i pumpen før brug.
Spække et tov: Åbne tovets kordeler til fletning, når det splejses.
Spændbolter: Spantholt. Fodstøtte på jollens bundbrædder
Spændholter: Spantholt.
Spølkum: Kop uden hank.
Stabelafløbning: Skibets første søsætning efter bygning.
Staffer: Indhøvlet profil som udsmykning. Også om malede striber eller mønstre.
Stag: Afstiver masten i skibets længderetning.
Stage: Skubbe en rojolle frem ved at støde fra på bunden.
Stage: Ændre hældningen (for- eller agterover) på en mast ved hjælp af stagene.
Stagfok: (I modsætning til bredfok) Første trekantede stagsejl foran forreste mast.
Stagnak: Lossetalje i småskibe.
Stagsejl: Langskibs sejl - oftest trekantet - fæstnet med løjerter til et stag.
Stagvende: Vende mod vinden. Modsat kovende.
Stagøje: Øje i toppen af staget. Ligger over masten.
Stampe: Et skib der sejler mod søerne stamper sig vej.
Stampesø: Krap næsesø, der hæmmer skibets fart.
Stand by: Være beredt og klar til at gå i gang med et arbejde.
Stander: Føres i mastetoppen eller vant. Trekantet flag, i veteranskibe ofte med skibets navn.
Standerlig: Sejlets forreste lig. Det lig der følger lejderen.
Stedlinie: Den linie, man befinder sig på, når man har to kendte pejlemærker over et.
Stejleplads: Plads med lodrette pæle (stejler) til at rense, tørre og ordne garn og ruser.
Stel sejl: Et helt sæt sejl (På Jensine: jager, klyver, stagfok, bredfok, storsejl og topsejl.)
Stevedore: Den som forestår losning og lastning.
Stik: Forskellige måder, tampen af et tov gøres fast på. Dobbelthalvstik, pælestik, mulestik osv.
Stik ud!: Ordre til at fire los.
Stikbjælke: De korte dæksbjælker ud for storlugen.
Stikbovt: Et tov, der, når et sejl rebes, med rundtørn igennem rebløjerten, holder hjørnet af sejlet fast og således erstatter nokbændslet.
Stikke: Slække. Fire ud.
Stikke i søen: Sejle af sted.
Stikkel: Låsepind i en sjækkels bolt.
Stikker: Dybgående. Eks. Skibet stikker 1,95meter.
Stilling: "Brædt" til at stå eller sidde på når skibssiden males eller slås (kalfaktres).
Stillingshorn: Tværbræt for enden af stillingsplanken som den holder klar af skibssiden
Stirrids: Nu; spisekammer til søs.
Stiv: En båd er stiv, når den er svær at krænge. (modsat rank) Jensine er stiv.
Stiv brise: Vindstyrke (7,5 – 9,8m/s) der nærmer sig kuling.
Stiver: Beddingsstøtte.
Stjært: Kort stykke tovværk. (Eks. I øjebolten af en blok eller flagets korte linestump.)
Stjærteblok: Blok hvori der sidder en kort tovende(stjært).
Stokanker: Gammeldags anker med to flige og en tværgående stok øverst. Har Jensine.
Stolpekæde: Ankerkæde hvor hvert led er delt i to af en stolpe. Har Jensine.
Strop: En ring af sammensplejset tov (se også kordelstrop). Bruges bla. ved lastning og losning.
Stroppe: Bærer og styrer sprydstagens nederste ende.
Stoppe af i et tov: Standse bevægelsen i tovet.
Storerum: Hellegat, oplags- og forrådsrum.
Stores: Skibsforbrugsgods. Maling, tovværk, rengøringsmidler osv.
Storm: (storm, stærk storm) Vind med hastighed over 24m/sek.
Stormlejder: Lodslejder, "badestige".
Stormsejl: Ret små sejl af kraftig sejldug til hårdt vejr. Har Jensine ikke.
Storsejl: Sejlet på bagkanten af den største mast.
Strande: Når et skib løber på grunden ud for land.
Streg: Er 1/32 del af kompassets 360 grader = elleve og en kvart grad.
Stringer: Langsgående stiver i skibsskrog, forbinder spanterne.
Strop: Kort tovstykke med øjer (eller blokke) i enderne. Pikfaldet sidder i en strop på gaflen, på "Jens Krogh".
Stryge: Tage ned, stryge flaget
Stræde: Smal gennemsejling. Eks. Gibraltarstrædet.
Strækjern: se sætjern.
Strømkæntring: Tidevandsstrømmen vender.
Strømret: En ankerligger i vindstille svajer om, så den ligger strømret.
Strømskel: Ses på bølgerne, hvor hovedstrøm og idvande mødes. Kan vanskeliggøre styringen.
Strømsætning: Skibet flyttes af strømmen. Kan opdages ved pejling eller sat. position.
Strømsø: Løber strømmen mod bølgerne topper de op og kan besværliggøre styringen.
Stråkøl: Ekstra bjælke under kølen.
Stutflag: Det almindelige handelsflag er et stutflag i modsætning til et splitflag.
Stuvbolt: (Stubbolt) Kæmpe-søm af rundjern. Fastholder bjælker, tømmer eller beslag.
Studs: Rørforbindelse ud gennem tanksiden. Eks. Afgangshanens studs.
Stumpstødes: To stykker endetræ mod hinanden men samlet uden lask.
Stuve: Pakke noget sammen så det fylder mindst muligt. Stuve maden bort efter skafning.
Stuves: Placere ballast eller varer så de ikke kan tage rovs eller kane.
Style: Måde at gøre tingene på. Sædvane om bord. Forskellig fra skib til skib.
Styrbord: Skibets højre side når man ser i sejlretningen.
Styreeffekt: Propellens sideværts træk, der udnyttes ved manøvrer.
Styrefart: Fart nok til at skibet kan manøvreres.
Styrestreg: Mærke på kompasset placeret således, at en linie gennem kompassets midte og styrestregen er parallel med skibets længderetning.
Styresøjle: Bærer rattet i skibe med ratstyring.
Styrhat: Når rorsmanden styrer efter et fast punkt (en styrhat). Eks. sømærke, hus, fyr, kirke.
Styrlastighed: Forskellen på dybgang for og agter.
Styrlastigt: Et skib der stikker dybere agter end for kaldes sådan.
Styrtsø: Sø der brækker ned over skibet.
Stævn: Forreste del af skroget. Den lodrette forlængelse af kølen.
Stævne strøm: Sejle mod strømmen med samme fart som denne løber.
Stævnknæ: se bjørnen.
Stævnrør: Omslutter skrueakslen og er ført ud gennem agterstævnen.
Stød: (Stødnåd) Mellemrummet mellem to plankers ender. (På langs hedder det nåd'er)
Stødliste: Se fenderliste.
Støtholt: Lønningsstøtter.
Støttig: Rorordre. Rorgængeren skal holde skibets (ikke rorets) retning.
Stående gods: Fællesbetegnelse for vant og stag.
Stå i (kloen): Hold stille. Ordre til de folk der bemander klofaldet (eller et andet fald).
Sumpen: Bundvandet under maskinen.
Sund: Smalt stræde. Eks. Øresund.
Surre: Binde eller fastgøre.
Svaber: Maritimt udtryk for en kost.
Svabergast: Nedladende om den der står for rengøring. Det opfattes som en mild straf.
Svaj: Et fartøj ligger for svaj (kan svaje rundt) ved en pæl, fortøjningsbøje eller sit anker.
Svaje-bassin: Havnebassin stort nok til at skibene kan svaje rundt. (Vende)
Svajerum: Plads til at omsvaje sit anker. Kæde + skroglængde som radius.
Svakkenhals: Tamp rundt om masten til sikring af ankerkæden.
Svalebajer: Øl der køles i en line under den forankrede båd.
Svalejern: Kraftigt galvaniseret jernbeslag der forbinder køl og stævn.
Svanehals: Krumt metalbeslag der forbinder mast og bom. Har Jensine ikke.
Svanehals: Krumt udluftningsrør med lukke flyder. På Jensine placeret i skandækket, imellem lønningsstøtterne.
Svedekiste: Kiste, hvor klædningsplanker gøres bøjelige ved hjælp af flere timers dampbad.
Svinebinde: Et skib med alle fortøjninger helt totte (eller ankre for og agter) kaldes svinebundet.
Svineryg: Forstærkning (pålæg) på lønningen forude.
Svineryg: Halvstiksklædning med skibsmandsgarn af f.eks. øjebolte for at hindre skamfiling.
Svirvel: Øje (eks. på blokke) der kan dreje sig hele vejen rundt.(det forhindrer snoninger)
Sværd: Sænkekøl til "Lille Sine". Sættes ned gennem sværdkisten.
Svøb: "Lille Sine" har smidige trælister – svøb – i stedet for spanter.
Svømmevest: Redningsvest uden krave. Svømmevesten er ikke er i stand til at holde bærerens hoved oppe.
Sydvest: Regnhat med bred skygge - især i nakken - så man ikke får vand ned ad halsen.
Synge ud ved loddet: Med kraftig stemme oplyse om den netop målte dybde.
Synsvidde (optisk): Et fyrs lysevne en nat med god sigtbarhed(dagsigt over 10sømil).
Synsvidde (geografisk): Summen af et fyrs kimingsafstand + iagttagerens kimingsafstand. Tabelopslag.
Sytov: Reb der "syes" gennem to øjer (kovse, hekse, jomfruer) og derved forbinder disse.
Sænkekøl: Nedsænkbar køl der er placeret i en kølkiste. Modvirker afdrift.
Sænkesværd: Udvendige sidesværd på især hollandske skibstyper. Læ sværd benyttes.
Særk: Sejlovertræk der påsættes, når sejlet er beslået.
Sætgang: Ekstra kraftig garneringsdplanke under bjælkevægeren.
Sætgang: Udenbords planke over barkholtet.
Sætjern: Er et skarptslebet jern, der bruges til at sætte værket for i nåderne, før det rabattes.
Sætning: Langskibs bevægelser. Duvning.
Sætte i en sø: Miste fremdrift, gå i stå.
Sætvægter: Første plankerange over vandløbene i skibssiden.
Sø-ben: Når man har vænnet sig til at færdes sikkert på et uroligt skibsdæk, har man sø-ben.
Søben: (S)Gummistøvler
Søbrise: Blæser fra havet mod land, især i dagtimerne om sommeren.
Søen: Havet. Eks. Søen var igen rolig.
Søer: Bølger. Eks. Søerne splittede vraget ad.
Søfartsbog: Bog med regnskab over de skibe og tidsrum den søfarende har haft hyre.
Søfitter: Saltvandsbylder og saltvandsrevner i håndfladen.
Søforhør: Retsmøde efter en ulykke om bord eller havari.
Søforklaring: Forklaring ved søforhør. Har fået en odiøs klang blandt landkrabber.
Søgelænder: Vandrette sikkerhedswirer båret af sceptre på dæk eller lønning. På lystfartøjer.
Sømandsskab: Besætningens indsigt og evne til at løse opgaver på maritim korrekt vis.
Sømil: 1852meter = et bueminut på ækvator. Kaldes også en kvartmil.
Sønæringsbevis: Sønæringsbevis som yachtskipper kan fås ved at bestå eksamen til yachtskipper, og aflæggelse af tilfredsstillende synsprøve ved øjenlæge.
Søklar: Skibet er rede til at stikke i søen.
Sørum: At have sørum er at have plads nok til at løbe med vejret i en storm.
Søskib: Et skib der lastet bjærger sig godt.
Søstærk: Kaldes den der ikke bliver søsyg.
Søulk: Ældre, erfaren søfarende.
Søvand: Havvand.
Søvejsreglerne: De internationale "færdselsregler" der gælder på vandet.
Søventil: Afspærbar rørforbindelse ud gennem skroget.
Søværts: Ad vandvejen, til vands.
Sål: Slidstykke på undersiden af køl og ror.
Søg videre Ta-Td, Te-Th, Ti-Tn, To-Tq, Tr-Tu, Tv-Tå.
Tabernakel: Moderne masterodsbeslag så masten kan lægges ned ligesom ved den ældre mastekiste.
Tage hjem: Hale ind. Tage det slække hjem.
Taifunwire: Mangetrådet wire, omspundet med tovværk. Eks. Jomfruernes taljereb.
Takkelage: Det samme som rig. Bruges især om store råsejleres rig.
Takkelgarn: Vi bruger skibsmandsgarn til formålet.
Takkelhanger: Wire til at stramme jomfruernes sytov. Jesines sidder permanent langs vanterne.
Takling: Bevikling af en tovværksende med garn for at hindre den i at trevle op.
Tallerkenbordet: Vandret garneringsplanke der ligger på toppen af kimingsknæet.
Talje: System af blokke og reb til at øge trækkraften. F.eks. storskødet.
Taljereb: Er de reb (evt. taifunwire)jomfruerne spændes op med.
Tallymand: Den person der holder (Talje, Tally) regnskab med antal af lossede/lastede sling, kasser osv.
Tank: Fast beholder (Vand, brændstof) i et skib.
Tamp: Kort tovstykke. Betyder også enden på et længere stykke tovværk.
Tamp: Afstraffelsesmetode. At blive slået med en tamp.
Tengsel: Kort skarøkse med buet blad til udhuling.
Taskekrans: Ankerspillets tandhjul.
Taskestænger: Ankerspillets stænger der overfører vippekraften til tandhjulet.
Ters: Rundstok til at holde en fortøjning i en fortøjningsring.
Ters: Træ eller jernstang ført på tværs gennem pullert så tovværket er nemmere at sætte fast.
Ters: Kraftig merlespiger af pokkenholt til grove splejsearbejder.(kaldes almindeligvis en pik)
Ters: Stålpind på tværs i sjækkel, så man ikke taber sjækkelen når bolten fjernes.
Thurinerhæk: (Klipperspejl) Lille agterspejl i hækbygget skib.
Tidevand: Høj og lavvande forårsaget af månens tiltrækningskraft på de frie haves vandmasser.
Tier: De lag hvori man stuver tønder, baller, sække mm.
Tilje: Jollens bundbrædt.
Tilrigning: Gøre sejlklar ved at montere rundholter, tovværk og sejl.
Tilsyneladende vind: Kombinationen af den virkelige vind og bådens fart. Vinden vil f.eks. på bidevind se ud til at komme mere fra stævnen, end den gør i virkeligheden.
Tilsynsbog: Rummer skibstilsynets bemærkninger.
Til vejrs: At gå til vejrs er at entre op i riggen.
Tjalk: Er et rundgattet skib, fladbundet med fyldig bov, med én mast uden topstang, lavt fribord og sværd. (Hollandsk skibstype)
Tjans: Fordel af vind eller strøm under sejlads.
Tjærefilt: Anvendes hvor to stykker træ boltes sammen, for at undgå råd.
Tofte: Siddebrædt (kan have hul til masten) i en jolle. (Fortofte, midtertofte og agtertofte)
Tofteknæ: Træknæ der forbinder oversiden af jollens tofter med bådens sider.
Toftevæger: (Langrem) Langsgående liste i jolle. Forbinder svøbene og bærer tofterne.
Tomme: 1 engelsk tomme = 2,54 cm. 1 fod = 12 tommer = 0,305 meter. 1dansk tomme = 2,614cm 1 dansk fod = 12 tommer = 31,4cm
Tone flag: Vise flaget. Hejse det for at vise fra hvilket land skibet er.
Tonnage: Mål for et skibs størrelse.
Toning: Tegnede konturer af en kyststrækning. Findes i "Den danske Lods".
Topbetegnelse: Sømærkers øverste kendetegn (røde cylindre, grønne kegler, 2 sorte kegler eller 2 sorte kugler, rød kugle, gult eller hvidt diagonalt kryds).
Topjolle: Tov ført over et skivgat i mastetoppen for at ændre trækkets retning.
Toplent: Wire der holder råen i vandret stilling. Har Jensine ikke.
Toplys: Hvidt lys anbragt på masten, og som lyser 225 grader, fra ret forude til 112½° på begge sider af skibet.
Toppes: Lossebommen løftes med hangeren - modsat lægges ud (fires).
Topsejl: Mindre letvejrssejl anbragt over gaffelsejlet. (Med, stryg topsejlet, menes tag hatten af)
Topsejlsstage: Rundholt sat højt på masten. Topsejlets forlig er fastgjort til topsejlstagen.
Topstag: Fra forgrejene til mastetoppen.
Topstang: Den øverste del af en todelt mast. Har Jensine ikke.
Topvant: Det vant, der når højest på masten (over godset) i hver side. Har "Jensine" ikke.
Tot: Hale så stramt som muligt. Eks. Skødet var halet tot.
Tothale: Se tot.
Tov: Linegods er under 20 mm. i omkreds; over 39 mm. benævnes tovværk for trosser.
Travalje: Søværnets betegnelse for en arbejdsbåd. Stor rojolle.
Trekantskraber: Den lærer alle, der arbejder på et veteranskib, at bruge og slibe.
Trensning: Udfyldning med garn af tovværkets eller wirens kippe ved klædning.
Trimme: Ændre styrlastigheden så skibet ligger helt rigtigt.
Trosse: Kraftigt tovværk til at slæbe med.
Trosse: (fortøjning) Fortrossen viser forover. Agtertrossen viser agterover.
Trække: Gør et sejl der står fuldt og slæber skibet fremad.
Trække aksel: Få undersøgt og godkendt skrueakslen.
Trænagler: Var Jensine oprindeligt samlet med i stedet for spiger og bolte.
Trærorbrønd: Rør af træ hvori øverste del af rorstammen kan drejes.
Trætjære: Finsk tjære. I modsætning til stenkulstjære.
T.S.: Træskibs Sammenslutningen. Landsforeningen til bevarelse af ældre brugsfartøjer.
Tusindbensplatting: "Whiskers" kæmpe piberenser der sidder på vanter o.l. for at forhindre skamfiling af sejl.
Tværbom: Se hønsepind.
Tværs: Vinkelret på skibets styrede kurs.
Tværskibs: Vinkelret på skibets diametralplan.
Tyrkisk knob: Pynteknob. Eks. på Jensines rorpind, ca. 1meter fra nokken.
Tønde: Bøje.
Tørn: Rortørn, vagttørn, tur, omgang.
Tørn: At lægge tovværk en gang rundt om en klampe eller pullert for at skrænse.
Tørn: Se kink.
Tørne ind: Gå til køjs.
Tørn: Efter tur. Rækkefølge.
Tørne maskinen: Dreje eller røre maskinen en enkelt omgang.
Tørne til/ud: Rejse ud af køjen (for at begynde en vagt)
Tå: Et dæksknæs vandrette arm.
Tå: Tap i rodenden af mast. Passer i mastesporet. (Eks. Lille Sines mast.)
Tågehorn: Lydgiver til forskellige signaler i usigtbart vejr.
Tågesignaler: Lydsignal, der afgives med horn, når skibet er let ellers med klokke (ankerligger mv.).
Udbøsse: Reparere ved hjælp af en bøsning.
Udflage: Sælge til udlandet.
Udhaler: Et tov der trækker noget ud på plads. Se også indhaler.
Udhaling: Gøre i stand, pynte. (Vulgært udtryk for et skibs eqvipering)
Udkik: Den lovbefalede udkiksmand der observerer alt og rapporterer det til ansvarshavende.
Udlosning: Når et skib tømmes for ladning.
Udrækkere: Se davider.
Udsejlet distance: Den tilbagelagte målte strækning.
Udskejning: Fyraften. Holde op med at arbejde.
Udskibe: Sejle bort ombord på skibet.
Ud til hajerne. (J) Betyder at noget er udtjent, kassabelt, lige til at smide over bord.
Udtygget værk: Værk der arbejder sig ud af nåderne.
Ugle: ”Fange en ugle” Når åren ikke når ordentlig ned i vandet.
Uklar: Et skøde der ikke kan løbe frit ud eller et fald, der har taget tørn i riggen. (sammenfiltret).
Under land: Tæt på land.
Underdrejet: Ligge med små sejl og stævnen op i vinden for at ride en storm af.
Underlig: Sejlets nederste kant.
Underløben: Stævnen "ligger ned" og går jævnt over i kølen, der således afkortes.
Undermast: Den nederste part af en skonnertmast. Bærer topstangen.
Underslå: Fastgøre et sejl til et rundholt.
Undervant: Det nederste vant i hver side. (Har Jensine ikke)
Under vinden: Ligge tæt til vinden.
UTC: Universal Time Coordinated er en tidsbetegnelse, der har afløst betegnelsen GMT (Greenwich Mean Time)
Vage: En båd vager godt når den i hårdt vejr let og ubesværet løftes over søerne.
Vager: Flydende forankrede sømærker eller fiskernes forankrede garnbøjer.
Vagt: Den tid mandskabet er på arbejde. (modsat frivagt)
Vagtmand: En enkelt mand der har opsyn i oplagte skibe.
Vandløb: På dæksstringerne i borde eller i bunden af skibet.
Vandløbshul: Lemmergat.
Vandrespir: Vandret scepterbåret rundholt som ræling på halvdækket. (Fulton)
Vandtank: Indeholder ferskvand til forbrug.
Vange: En indstillelig sidestøtte på en beddingsvogn.
Vant: Mastens tværskibs afstivning.
Vantjomfru: Øverste jomfru, bændslet i vantet.
Vantskrue: Spændeskrue til at stramme kæder og wirer i riggen. Bruges på Jensine ved hækjollens befæstigelse.
Varde: Afmærkning lavet af sten. Eks. Grænsevarderne fra 1864 i Lillebælt.
Varp: Trosse anvendt til varpning eller forhaling. Viser for- eller agterefter.
Varpe: Trække et fartøj langsomt frem ved at ro et mindre anker ud og trække sig op til det, eller varpe sig frem via duc d'Alber.
Varpanker: Mindre anker der kan bruges til varpning. Lystsejlere kalder det frokostanker.
Varsko: Det er udkiggens pligt at varsko. At gøre opmærksom på noget, eller advare imod noget.
Vasker: Sø der skyller ind over dækket.
Vaterbord: Kraftig dæksplanke lige inden for skandækket.
Vaterstag: Vaterstaget er fæstnet i klyverbomsnokken, samt i stævnen i vandskorpen.
Vantlejder: Vant forsynet med trin, vævlinger.
Vaje: Et flag udstrakt af vinden vajer.
Vast halet(Æ): Kommando; stop med at hale!
Vejviser: Blok eller klåde ændrer tovværkets forløb i en mere praktisk retning.
Vel: Tilstrækkeligt ! Nok, OK! Eks. Vel roet, vel i maskinen, det er vel.
Vevling: Tovværkstrin mellem vanterne for at lette opstigningen i masten. Har Jensine ikke.
Vige: Det fartøj, der ikke har retten til vejen, viger.
Vimpel: På veteranskibe oftest en trekantet stander med navn.
Vindrose: Cirkulær grafisk afbildning over de 8 vindhovedretningers hyppighed.
Vindspring: Pludselig stor ændring af vindretningen forårsaget af frontpassage.
Vindøjet: Vinden kommer fra vindøjet. Kursen holdes i vindøjet under sejlsætning.
Vinkelfyr: Lyset er inddelt i sektorer med forskellige karakterer og farver. (rød, hvid, grøn)
Vinterleje: Vinterkvarter, vinterliggeplads.
Vippetøj: Ankerspillets spilstager føres lodret op og ned, hvilket omsættes til en roterende bevægelse.
Viser: Den retning et tov "peger" i.
Vorp: Vandret tømmer i agterenden af et træskib.
Vrikke: Fremdrive en rojolle med kun en åre agterude ved hjælp af en særlig teknik.
Vrikkehul: Halvrund udskæring i jollens hæk. Heri støttes vrikkeåren under vrikning.
Vrikkespil: En lodret stangs frem- og tilbagebevægelse omsættes til rotation af spilakslen.
Vugge: En løs klyverboms leje ved stævnen. Har Jensine ikke.
Vule: Bevikling, besnøring.
Væger: Kraftige garneringsplanker. Øger styrken langskibs.
Værft: Arbejdsplads for skibsbygning og reparation.
Værk: Hampetaver, der bruges til kalfatring.
Vække en nåd: Åbne nåden med et strækjern, så der bliver plads til værket.
Vævlinger: Vant forsynet med trin af tov.
Waypoint: Sømærkers bredde- og længdeposition. Udgives i en tabel.
Whiskers: Vandrette bardunspredere i forgrejerne. Oftest på større fartøjer. Har Jensine ikke.
Whiskers: "Tusindbensplatting" kæmpepiberenser der sidder på vanter o.l. for at forhindre skamfiling af sejl.
Williamson's Turn: Teknik til at vende, finde og opsamle en overbordfalden.
Windjammer: Stor råsejler.
Wirelus: Fremspringende trådspidser på slidt eller beskadiget wire.
Yacht: Lystsejler.
Yawl: Tomaster. Agterste mast (papegøjen) står agten for rorstammen.
YB: Yellow Black. S-lige kompasafmærknings farver.
YBY: Yellow Black Yellow. W-lige kompasafmærknings farver.
Yoghurtbæger: (S)Øgenavn for glasfiberfartøjer.
Yoke: Åg, f. eks. til løft af containere.
Zenit: Lodret over iagttageren. Modsat nadir som er lodret under iagttageren.
Ziehklinge: Firkantet skraber af fjederstål til at fjerne lak.
Zinkanode: Anbringes for at den galvaniske tæring "æder" zinken i stedet for stålakslen.
Ærøbostik: Ved lidt manglende højde at runde et mærke på opskuddet.
Æselhoved: Beslag på bovsprydnokken, til fastgørelse eller styring af barduner, vaterstag, pyntenetstok, blokke, stag og jagerbom.
Æselhoved: Beslag der holder topstangen på en todelt mast. (skonnertmast)
Æselører: Øjebolte på æselhovedet til stag og barduner.
Øjebolt: Bolt med påsvejset ring til at fastgøre f.eks. en blok.
Øjehøjde: Måles i m. over havet. Bruges som argument i afstandstabel for fyrs synsvidde eller kimingsafstande.
Øjesplejsning: Splejse et øje om en spidskovs på tampen af tovværket.
Ørefigen: Oprindeligt et tov i stagfokkens skødbarm, til at bakke fokken med under vendinger.
Ørefigenen: (S) Stagfokkens øverste skødeblok, der ved stagvending kan slå en mand ud.
Ørestykker: Indvendig støttetømmer på siderne af forstævnen.
Øse: Se lænse.
Ålekvase: Dam (s.d.), beregnet til transport af levende ål.
Ålekvase: Mindre fiskefartøj med dam til opbevaring af levende ål.
Åregaffel: Styrer åren på essingen. Oftest lyre-formet.
Åregang: Vrikkehul i jollens spejl.
Åretold: Ældre model af åregaflen med to pinde i essingen.
Ås: Den øverste vandrette bjælke der bærer et tag. Eks. Vores vintertelt.
Indsamlet af Gert Møbes.
Tak til Allan Unnerup for brug af ord fra Udkik.dk
Opdateret d. 20-03-2004

Ohøj!

Send forslag til ord der mangler i ordlisten:

Skriv dine forslag til ord der mangler:

Din E-mail adresse: