Jensines restaurering.



Læs også om Projektet:
før 1. jannuar 2003
1. jannuar til 30. juni 2004
efter 1. jannuar 2005



Tegninger: efter opmålinger vi fik taget for nogle år siden.
Historie: Beretninger om Jensines fortid.
Rudkøbing bådebyggeri: Interesseede er velkomne til at følge arbejdet på Rudkøbing Bådebyggeri, så længe man husker på, at det er en arbejdsplads, så man skal ikke gå for tæt på.



Årsagen til Jensines lange ophold (september 2003 – juni 2004) på Rudkøbing Bådebyggeri og Riggerværksted, hedder med et poetisk udtryk: *Tidens tand*.
Et træs forrådnelsesproces begynder straks efter at træet er fældet.
Allerede 20 – 30 år efter at skibet for 150 år siden blev søsat, begyndte man at udskifte plankerne omkring vandlinien og dele af dækkets planker. Den løbende udskiftning har bevirket, at kun en mindre del af skrogets tømmer er det oprindelige træ fra 1852. En proces som er velkendt fra andre ældre træskibe såsom handelsskibe og fiskerfartøjer.
Gennem årene var størrelsen af lastelugerne blevet forøget for at skibet kunne lastes og losses med kran. Timelønnen blev for høj til, at det var lønsomt at fylde skibet med håndkraft. Dækkets udseende og lastelugernes størrelse tilbageføres nu til 1924, da Jensine fik sin første motor.
Kølen og en stor del af spanterne samt inderklædningen (garneringen) skiftes også.
Kort og godt; en meget stor del af træet, som Jensine er bygget af, skiftes ud, samtidig med at kølsprængningen rettes op, nu da man har muligheden for at ”komme til” overalt.
De mange penge der er nødvendige for at gennemføre projektet er først og fremmest kommet fra Danmarks Skibsbevaringsfond og Inge og Asker Larsens Fond til støtte af almennyttige formål. Mange andre fonde har også ydet bidrag til restaureringen.
Det betyder at man også i årene fremover kan få Jensine at se i de danske farvande.


Læs også om Projektet:
før 1. jannuar 2003
1. jannuar til 30. juni 2004
efter 1. jannuar 2005




Rudkøbing 10 - December-2004
Jensines dæk er nu tæt på at være lukket igen, men det er også snart ved at være tiden hvor hun må forlade det beskyttende telt, efter den omfattende ombygning.
På agterdækket er skylight og nedgangskappe på plads, storlugens nye nedgang er så småt ved at tage form og den lille forreste lasteluge er lukke med et fast tag.
Under dæk mangler stadig den sidste finish på køjerne samt opbygning af det ny store messebord.
Kabyssen er stadig kun et åbent rum, men der er lavet en grovskitse af indretningen, hvor de enkelte detaljer kan tilrettes hen ad vejen under opbygningen. Valg af komfuret er ikke helt på plads endnu, der mangler endnu afklaring af enkelte tekniske detaljer, men der bliver noget at se frem til for kokkene på de kommende togter.
Jul og nytår står nu for og det vil naturligvis lægge en dæmper på arbejdet. Næste byggemøde er derfor fastlagt til 7. januar.
Ernst

169.jpg
169.jpg
170.jpg
170.jpg
171.jpg
171.jpg
172.jpg
172.jpg
173.jpg
173.jpg
174.jpg
174.jpg
175.jpg
175.jpg



Rudkøbing 26 -November-2004
Byggemødet blev igen en lang affære, for selv om det kun er 14 dage siden sidst, var der allerede mange detaljer, der skulle vendes og drejes for til sidst at finde en endelig løsning.
På dæk er den store lasteluge nu lukket af med aftagelige skalkebrædder, og snart tages der mål til presenningen. Der er dog en nedgang der skal laves først.
Nede om læ er arbejdet med køjerne ved at være så langt fremskredet at der bliver taget mål til hynderne for øjeblikket. Systuen har lovet hynderne klar inden jul.
Kabyssen er også ved at tage form, den lave skillevæg ind til messe er sat op så næste opgave bliver bord, skabe hylder m.v.
Ernst

163.jpg
163.jpg
164.jpg
164.jpg
165.jpg
165.jpg
166.jpg
166.jpg
167.jpg
167.jpg
168.jpg
168.jpg



Rudkøbing 12 -November-2004
Byggemødet d. 29. oktober blev af forskellige årsager aflyst, og derfor er det ved at være en måned siden sidste beretning fra Rudkøbing. Arbejdet har dog ikke ligget stille af den grund. På dækket er forreste nedgangskappe blevet malet, skydekappen til agter lukaf ved at tage form og i den store lasteluge er rammen til den nye nedgang monteret.
Under dæk er alkovekøjerne i SB- og køjerne i BB side ved at blive færdiggjort og skottet mellem den nye nedgang og kabyssen monteret. Endelig er de sidste jernknæ til forstærkning af skroget færdige og sat op og forhindrer nu ikke længere det videre arbejde med apteringen.
Ernst

158.jpg
158.jpg
159.jpg
159.jpg
160.jpg
160.jpg
161.jpg
161.jpg
162.jpg
162.jpg



Rudkøbing 15 -Oktober-2004
Jensines nye flotte nedgang til forskibet er nu blevet monteret. Den står endnu i det rå træ, men vil senere blive malet. Det kan også ende med at den bliver forsynet med et par små vinduer i siderne. Tom fra Skibsbevaringsfonden er ved at finde dokumentation på udseende og størrelse fra tilsvarende skibe.
Under dæk er apteringen ved at skyde op. Skelettet til køjerne er sat op og kabyssen mærket op med lister, for at kunne få et indtryk af størrelse og placering af komfur m.v. Elektrikeren er også i fuld gang med installationerne, så for tiden er byggemøderne meget lange, med mange detaljer der skal gennemdiskuteres..
Ernst

153.jpg
153.jpg
154.jpg
154.jpg
155.jpg
155.jpg
156.jpg
156.jpg
157.jpg
157.jpg



Rudkøbing 02 -Oktober-2004
Byggemødet blev denne gang afholdt lørdag formiddag i forbindelse med det årlige aktivmøde. En hel del gode jensinefolk have benyttet lejligheden til at opleve skibets flotte træ konstruktioner, inden apteringen helt eller delvis skjuler udsynet. Samtidig blev formiddagen udnyttet til at smøre masten samt de øvrige rundholter.
Arbejdet med apteringen skrider godt fremad og i agterlukaf ’et har elektrikeren nu taget midlertidigt over, for at montere strømtavlen m.v. Køjerne er ved at tage form i messen og inden længe begynder arbejdet med kabyssen.
Ernst

148.jpg
148.jpg
149.jpg
149.jpg
150.jpg
150.jpg
151.jpg
151.jpg
152.jpg
152.jpg



Rudkøbing 17 -September-2004
Apteringen i agterlukaf er nu ved at blive sat op. Som det fremgår af billedet bliver det i en noget anden kvalitet og udseende end den gamle. Det ser flot ud!
De lodrette træ-knæ, der skal stive skibet af er ved at blive monteret, og de ser umiddelbart voldsomme ud, men vil helt eller delvist blive skjult i apteringen. Forreste skot er færdigt og nu begynder snart opsætning af alkoverne i SB side.
Det er vanskeligt at beskrive alle de arbejder der er i gang, så har du muligheden, så kik forbi værftet i Rudkøbing. Her har du mulighed for ved selvsyn at se hvordan Jensine tager sig ud i dag.
Ernst

143.jpg
143.jpg
144.jpg
144.jpg
145.jpg
145.jpg
146.jpg
146.jpg
147.jpg
147.jpg



Rudkøbing 03 -September-2004
Siden sidste besøg på tømmerpladsen er der sket en hel del. Skanseklædningens nederste bræt er blevet monteret med beslag, der muliggør at det nemt kan afmonteres uden brug af værktøj, og BB lænseport er sat i med håndsmedede beslag. På fordækket er palstøtten sat i og dermed kan tromlen til ankerspillet snart sættes på igen. Dog vil der gå lidt tid endnu inden dette sker, idet hullet i dækket giver et fint lys til arbejdet med apteringen. Under dæk er det nye stabilitetsskot i forskibet under opsætning, og i forbindelse hermed de nye kædekasser.
I agterlukaf er skot ind mod maskinen færdigt. Begge maskinskot bygges op af kraftigt tømmer og beklædes dernæst ind mod maskinen med brandbats, lydisolerende blyplader og sidst med brandhæmmende stålplader.
Ernst

137.jpg
137.jpg
138.jpg
138.jpg
139.jpg
139.jpg
140.jpg
140.jpg
141.jpg
141.jpg
142.jpg
142.jpg



Rudkøbing 20 -August-2004
Det var et flot skue at se Jensine stå nymalet i teltet, med den nye bemaling af fribordet. Det krævede lige et øjeblik at omstille sig fra Jensines gamle værgarnsstriber, men hun tager sig virkelig flot ud. Agterspejlet ser lidt mørkt ud på nuværende tidspunkt, men når navnebrætterne kommer op bliver den store sorte flade brudt.
På dækket er karmene til lastelugerne og maskinruf ved at blive monteret og på fordækket er beddingen til ankerspillet ved at blive færdiggjort.
Maskinen er på plads igen og de to maskinskot er under opbygning. Når disse skot er sat op påbegyndes næste store opgave, apteringen.
Dørken er så småt ved at blive lavet og fik vi fundet en placering af vandtanken, så der også bliver plads til kædekassen i SB side.
Lige inden skal der dog monteres nogle ekstra lodrette træ- og jernknæ under dæksbjælkerne for at styrke skroget yderligere. Af samme grund opsættes et såkaldt stabilitetsskot mellem forpeak og messen for at mindske vridninger i skibet. Disse ekstra forstærkninger skønnes påkrævet ikke mindst set i lyset af erfaringer, høstet efter Martha’s forlis denne sommer .
Ernst

130.jpg
130.jpg
131.jpg
131.jpg
132.jpg
132.jpg
133.jpg
133.jpg
134.jpg
134.jpg
135.jpg
135.jpg
136.jpg
136.jpg



Rudkøbing 06-August-2004
Arbejdet på tømmerpladsen er nu i fuld gang igen efter ferien. Jensine har i den periode ligget i teltet med ”vand i kælderen” for at holde hende fugtig. Hun viste sig at være så tæt at det var nødvendigt at bore hul i kølplanken for at få vandet ud igen.
På dækket er der blevet monteret nye dæksbjælker i forskibet og henne agter er halvdækket lagt i. Lugekarmene er ved at blive færdiggjort på værkstedet og vil snart blive monteret.
Udvendigt er fribordet nu blevet tjæret første gang, så med vandlinien trukket op kan man begynde at fornemme hvordan Jensines nye ydre vil tage sig ud. Værftet har lovet at forskibet vil være malet i de endelige farver til næste byggemøde. Det glæder vi os alle til at se.
Ernst

126.jpg
126.jpg
127.jpg
127.jpg
128.jpg
128.jpg
129.jpg
129.jpg






Læs også om Projektet:
før 1. jannuar 2003
1. jannuar til 30. juni 2004
efter 1. jannuar 2005