Jensines restaurering.



Læs også om Projektet:
før 1. jannuar 2003
30. juli til 31. december 2004
efter 1. jannuar 2005



Tegninger: efter opmålinger vi fik taget for nogle år siden.
Historie: Beretninger om Jensines fortid.
Rudkøbing bådebyggeri: Interesseede er velkomne til at følge arbejdet på Rudkøbing Bådebyggeri, så længe man husker på, at det er en arbejdsplads, så man skal ikke gå for tæt på.



Årsagen til Jensines lange ophold (september 2003 – juni 2004) på Rudkøbing Bådebyggeri og Riggerværksted, hedder med et poetisk udtryk: *Tidens tand*.
Et træs forrådnelsesproces begynder straks efter at træet er fældet.
Allerede 20 – 30 år efter at skibet for 150 år siden blev søsat, begyndte man at udskifte plankerne omkring vandlinien og dele af dækkets planker. Den løbende udskiftning har bevirket, at kun en mindre del af skrogets tømmer er det oprindelige træ fra 1852. En proces som er velkendt fra andre ældre træskibe såsom handelsskibe og fiskerfartøjer.
Gennem årene var størrelsen af lastelugerne blevet forøget for at skibet kunne lastes og losses med kran. Timelønnen blev for høj til, at det var lønsomt at fylde skibet med håndkraft. Dækkets udseende og lastelugernes størrelse tilbageføres nu til 1924, da Jensine fik sin første motor.
Kølen og en stor del af spanterne samt inderklædningen (garneringen) skiftes også.
Kort og godt; en meget stor del af træet, som Jensine er bygget af, skiftes ud, samtidig med at kølsprængningen rettes op, nu da man har muligheden for at ”komme til” overalt.
De mange penge der er nødvendige for at gennemføre projektet er først og fremmest kommet fra Danmarks Skibsbevaringsfond og Inge og Asker Larsens Fond til støtte af almennyttige formål. Mange andre fonde har også ydet bidrag til restaureringen.
Det betyder at man også i årene fremover kan få Jensine at se i de danske farvande.


Læs også om Projektet:
før 1. jannuar 2003
30. juli til 31. december 2004
efter 1. jannuar 2005




Rudkøbing 25-Juni-2004
Ferietiden er nu ved at nå Rudkøbing, men inden da skal Jensine gøres helt tæt ved at planker udvendigt kalfatres og beges/kittes. Noterne i fribordet (over vandlinien) lukkes efter kalfatring med kit, og under vandlinien med traditionel sort beg. Jensine er således snart klar til at blive søsat, men hun forbliver dog ind til videre i teltet, hvor hun vil blive oversprøjtet med saltvand med passende mellemrum for at holde hende fugtig.
Går ferieturen omkring Fyn er tømmerpladsen på Rudkøbing havn et besøg værd, og så kunne du jo sende dine indtryk/billeder af Jensine til webmaster@jensine.dk . Næste byggemøde bliver d. 6. august hvorefter næste nyhedsbrev vil komme her på hjemmesiden.
Ernst

123.jpg
123.jpg
124.jpg
124.jpg
122.jpg
125.jpg



Rudkøbing 11-Juni-2004
Ankerspillet er nu demonteret og der viste sig skader på både bedding, dæk og dæksbjælker.
Efter besigtigelsen og diskussion af forskellige løsningsforslag, er værftet nu ved at udregne en pris på udbedring af skaderne.
Arbejdet med klædningsplanker udvendigt er nu afsluttet, d. v. s. alle planker er monteret, men den endelige fastgørelse med trænagler er stadig i gang. Som vist på et af billederne prøvede Anders at drive en nagle i, og det gik da meget godt.
Skrue og omstyring er på plads, så som noget af det næste skal motoren hejses ombord og sættes ned på fundamentet.
Ernst

120.jpg
120.jpg
121.jpg
121.jpg
122.jpg
122.jpg



Rudkøbing 28-Maj-2004
Meget af Jensines træ er skiftet, men det er dog lykkedes værftet at finde lidt mere dårligdom! Den bedding som ankerspillet står på har vist sig at være lidt mør i BB side, og det er derfor nødvendigt at afmontere spillet helt eller delvist for at undersøge sagen nærmere.
Kampen mod udtørringen fortsætter, og som et led heri er fribordet blevet beklædt med sækkelærred. Ved jævnligt at natte med saltvand både ind og udvendigt samt holde jorden under skibet fugtig håber værftet at kunne udskyde søsætningen mest muligt.
Ernst

117.jpg
117.jpg
118.jpg
118.jpg
119.jpg
119.jpg



Rudkøbing 14-Maj-2004
Afhøvling af Jensines fribord er påbegyndt og der er slået en første tråd i noten mellem plankernerne. Man kan således allerede nu begynde at fornemme, hvordan Jensine kommer til at tage sig ud, når overfladen er endelig færdigbehandlet. Det bliver bare rigtig flot! Den vedtagne bemaling er skitseret nedenfor, og det skal lige bemærkes at noterne i de olierede områder fyldes ud med kit, og ikke med sort beg, som i det øvrige skrog. Skanseklædning er næsten færdig og tager sig også rigtig godt ud.
Alle begynder nu at blive lidt utålmodige efter at få teltet væk, så det bliver muligt at betragte de nye linier i sin helhed. Det varer desværre nok lidt tid endnu, men spændende bliver det.

Lønning:Grå
Skanseklædning:Sort udvendig, hvid/grå indvendig
Skandæk/fenderliste:Sort
1. rang (øverste planke):Hvid stribe 25-30 mm høj langs overkant. Resten turkisgrøn
2. rang:Hvid stribe 10-12 mm høj langs overkant. Resten olieret
3. rang:Olieret (farveløs)
Fribord:Sort ned til vandlinien
Ernst

111.jpg
111.jpg
112.jpg
112.jpg
113.jpg
113.jpg
114.jpg
114.jpg
115.jpg
115.jpg
116.jpg
116.jpg



Rudkøbing 23-April-2004
Siden sidste byggemøde er der ikke sket de store synlige fremskridt, men det ses dog tydeligt at alt træværk nu har fået en grundig behandling med olie. Hermed gøres der et forsøg på at mindske udtørringen, som er særlig voldsom på denne til af året. I nærmeste fremtid påbegyndes arbejdet med skanseklædningen og lugekarme og montagen af garneringen fortsættes.
Husk også at aflægge værftets hjemmeside, www.baadebyggeri.dk, et besøg hvor du vil finde flere billeder fra byggeriet.
Ernst

108.jpg
108.jpg
109.jpg
109.jpg
110.jpg
110.jpg



Rudkøbing 02-April-2004
Foråret er også kommet til Rudkøbing, så nu er værftet meget opmærksom på den begyndende udtørring af egetræet. Derfor behandles Jensine inden påske med linolie overalt, så overfladen på det nye træ lukkes og fordampningen herved mindskes. Det kan senere komme på tale at udstyre teltet med havevandere, for at holde luftfugtigheden oppe.
Både motor og motorfundament bærer tydeligt præg af at en flok gode Jensine mennesker har været forbi en lørdag, men der er stadig arbejde der skal gøres inden Jensine kan søsættes.
Ernst

104.jpg
104.jpg
105.jpg
105.jpg
106.jpg
106.jpg
107.jpg
107.jpg



Rudkøbing 19-Marts-2004
Spanter og bundstokke er nu på plads og af klædningen udvendigt mangler stor set kun bunden, fra kimingsrangen og ned til kølplankerne. Næste arbejdsgang er garneringen. I arbejdet hermed tages der udgangspunkt i et billede fra sidste efterår, taget af Jensines tømte lastrum. Ved hjælp af trækstokke findes der et fornuftigt forløb for plankerne, inden de skæres op og monteres. Herefter kan det hele spændes sammen med de gennemgående trænagler.
På billederne kan det ses at fornaglingen allerede er godt i gang i de øverste bordgange.
Hullet til stævnrøret (hvori skrueakslen kører) er udboret og dermed står isætning af maskinen snart for tur. Maskinen er derfor blevet damprenset og klar til pletmaling.
Ernst

99.jpg
99.jpg
100.jpg
100.jpg
101.jpg
101.jpg
102.jpg
102.jpg
103.jpg
103.jpg



Rudkøbing 05-Marts-2004
Jensine står nu næsten helt ”afklædt”. Al gammel yderklædning er fjernet takket være velvillig assistance fra Inger og Asker Larsens Fond samt Skibsbevaringsfonden.
Grunden til dette måske lidt drastiske tiltag er, at det ville være vanskeligt at sætte de nye planker i, rundt om de resterende gamle, og samtidigt få et fornuftigt forløb. Det er nemlig vigtigt af hensyn til styrken i skroget at stødene, der hvor to planker ”støder sammen”, fordeles jævnt over hele ydersiden. Samtidig får vi så et meget smukt skrog, hvor plankerne mødes symmetrisk, fra begge sider, i stævnene.
Ernst

94.jpg
94.jpg
95.jpg
95.jpg
96.jpg
96.jpg
97.jpg
97.jpg
98.jpg
98.jpg



Rudkøbing 20-Februar-2004
Som billederne viser, går arbejdet stødt fremad. Agterspejlet er klædt op og mangler nu kun lønningen øverst. Klædningen udvendig er godt på vej og snart påbegyndes garneringen indvendigt, så den endelige fastgørelse af plankerne med trænaglerne kan indledes.
Sideløbende med skroget, arbejdes der også med andre detaljer i projektet. Krøbelspillets tandhjul er støbt og leveret til værftet, og hvad angår Jensines fremtidige bemaling, har Tom Rasmussen fra Skibsbevaringsfonden, måttet dykket i historiske kilder for at finde farvetraditionerne for den danske jagt. Det har ikke været muligt at opspore et portræt af Jensine, hvorfor der er valgt en sammensætning af farver, som synes at være den mest vanlige, ud fra portrætter af andre samtidige jagter..

Lønning:Grå
Skanseklædning:Sort
Skandæk/fenderliste:Sort
1. rang (øverste planke):Hvid stribe 25-30 mm høj langs overkant. Resten turkisgrøn
2. rang:Hvid stribe 10-12 mm høj langs overkant. Resten olieret
3. rang:Olieret (farveløs)
Fribord:Sort ned til vandlinien
Ernst

Her er nogle gamle opskrifter på Labsalving, det er noget andet end et dyp in en malespand.
Labsalve: At imprægnere noget med labsalving (se nedenfor). I dag smøres klædte stag og vant med en blanding af linolie og trætjære. Påføres med labben (næve, hånd) ofte med optrævlet tov eller smørehandske.
Labsalving: Blanding hvormed skibsdele imprægneres:
Skibets bund med en blanding af: Talg, Svovl, Harpiks og Tjære.
Siderne med en blanding af: Tjære, Olie, Harpiks og Okker eller Kønrøg
Master med: Terpentin og Harpiks
Tov med: tynd Tjære
Wire med: Blyhvidt og Talg.


88.jpg
88.jpg
89.jpg
89.jpg
90.jpg
90.jpg
91.jpg
91.jpg
92.jpg
92.jpg
93.jpg
93.jpg



Rudkøbing 06-Februar-2004
Jensine har haft mange besøgende på det sidste.
Den 31. januar fik omkring 40 af foreningens medlemmer en guidet tur rundt på tømmerpladsen, hvor Bent Hartvig bl.a. fortalte om principperne for brug af trænagler til fastgørelse af planker.
Den 4. februar beså repræsentanter for Inger og Asker Larsens Fond Jensine og fik her et indtryk af projektets omfang og forløb.
Som billederne fra sidste byggemøde d. 6. februar viser, er klædningen af Jensine godt i gang. Både kølplanker og øverste rang er på plads i begge sider og på agterspejlet er de nederste planker under montage - det begynder at ligne et helt skib igen.
Ernst

81.jpg
81.jpg
82.jpg
82.jpg
83.jpg
83.jpg
84.jpg
84.jpg
85.jpg
85.jpg
86.jpg
86.jpg
87.jpg
87.jpg



Rudkøbing 23-Januar-2004
På trods af at Jensine er pakket godt ind i det store telt, har der til tider været mere vådt inde i teltet end udenfor. Det er forårsaget af store mængder kondensvand, der samler sig på indersiden af teltdugen og efterfølgende falder som regn både på skib og folk. Værftet har derfor måttet forsyne teltet med et undertag for at lede vandet væk.
Nederste kølplanker er nu monteret i begge sider over kølen, og BB side er ved at blive gjort klar til montering af klædningen omkring vandlinien.
Arbejdet med at klæde Jensine op igen er imidlertid ikke så lige til. Det tilstræbes at plankerne mødes symmetrisk i stævnen fra begge sider, men da ikke alle de gamle planker udskiftes, er det svært at få puslespillet til at gå op.
På dækket er svineryggen lagt på lønningen i stævnen og fire nye pullerter samt naglebænkene er monteret.
Ernst

75.jpg
75.jpg
76.jpg
76.jpg
77.jpg
77.jpg
78.jpg
78.jpg
79.jpg
79.jpg
80.jpg
80.jpg
Klik for at se billederne i stort.



Rudkøbing 09-Januar-2004
Siden sidste besøg på tømmerpladsen umiddelbart før jul, er det mest synlige fremskridt lønningen. Den er nu monteret og hermed træder Jensines oprindelige spring tydeligt frem.
Agterspejlet er ved at tage form og på dækket foran masten tegner sig nu dimensionerne på den nye forluge samt nedgang til forskibet.
Ernst

71.jpg
71.jpg
72.jpg
72.jpg
73.jpg
73.jpg
74.jpg
74.jpg






Læs også om Projektet:
før 1. jannuar 2003
30. juli til 31. december 2004
efter 1. jannuar 2005