|
Undervejs på et togt med Nationalmuseets skonnert FULTON, og specielt ved et ophold på en øde ø - Kyholm - sammen med Stine Wiell, kom samtalen af en eller anden grund til at berøre jagten JENSINE af HaderIslev. Det satte en række erindringer igang.
Skibe - har i mange år haft min interesse, ikke noget med de hvide sejls romantik eller lignende, næh - helst kun skibe med en høj skorsten, hvor igennem der udspys røg - til nød kan også motorskibe bruges. Men altså ikke sejlskibe - og så alligevel!
I begyndelsen af 1960-erne kunne jeg godt se, hvor det bar hen med de endnu mange træskibe, der mere eller mindre nedriggede sejlede rundt i de danske farvande med korn, foderstoffer og cement. De forsvandt støt og roligt ud af den danske handelsflåde, men det samme skete for de absolut sidste dampskibe, og de havde trods alt den højeste prioritet i min sammenhæng.
En dag, da jeg bladrede igennem den nyudkomne flagbog - Danmarks Skibsliste for 1965 - faldt mit blik ved et rent tilfælde på Danmarks ældste skib. Det havde jeg ikke hørt om før, og så var det endda fra 1852. Som betegnelsen så smukt lød: Sejlskib med hjælpemotor, lastskib. Det, jeg imidlertid hæftede mig mest ved, var, at skibet tilhørte Foreningen Jensines Venner i Frederikshavn, som også var hjemstedet.
Trods manglende interesse for "slige fartøjer", glædede det alligevel, at der var nogle mennesker, der gjorde noget ved sagen og forsøgte at bevare et ikke alene ældre - men Danmarks ældste skib, men de gjorde nu ikke meget stads af sig selv. Personligt nøjedes jeg med at tage en mental note af fænomenet.
Året efter i 1966, var min lille familie - et 1-årigt barn, kone og mand - på ferie i Sæby. Det var en sen sommerferie i september, transportmidlerne var cykler og vejret generelt - vådt. Ferien skulle nydes og blev det også med cykelture i omegnen og - efter nogen overtalelse - en tur til Frederikshavn for at se på færger m.v.. Det blev også til en tur igennem havnen for at finde Danmarks ældste skib, og det fandt vi.
I en beskeden del af havnen stødte vi på JENSINE, der bestemt ikke gjorde meget væsen ud af sin høje alder. Skibet så temmelig kastreret ud, med manglende bovspryd, hønsehuset henne agter, var ligesom på så mange yngre fartøjer, og de høje lugekarme - begærlighedskasserne var, som jeg havde set på så mange andre skibe. Trods alt fandt jeg fotografiapparatet frem og tog et par billeder.
|
JENSINE i Fr.havn 1966 (Foto: H.M.P.)
|
Det næste, jeg forventede at erfare om dette skib, var en notits i Statstidende om, at JENSINE var udslettet af skibsregisteret som ophugget. Men sådan kom det jo ikke til at gå!!!!
JENSINE's videre skæbne burde være kendt af alle, som læser dette, så derfor til mit næste møde med JENSINE og gråvejret.
Det var på en tur i en december måned til Haderslev. Der var sne og gråvejr samt tidlig mørkt. Da mit ærinde i byen var overstået, lagde jeg vejen ned til Skibbroen for at se på JENSINE, men alt jeg fandt var et stort telt, som med opbud af god fantasi nok kunne dække over Danmarks ældste skib, så vejret og tilstanden i det hele afholdt mig fra at fotografere.
JENSINE blev efterhånden mere end en mental note for mig, flittigt omtalt, og på fotos diverse steder var det muligt at se, hvad der efterhånden skete med Danmarks ældste skib. - Men jeg havde endnu ikke haft muligheden for selv at tage den værdige repræsentant for den danske provinssøfart i midten af 1800-tallet i øjesyn. Det måtte jeg beklagende meddele Stine ved vores afsked i Marstal fredag den 11. august, da jeg som gæst på Skov- og Naturstyrelsens mere tidssvarende motorskib RYLEN sagde farvel til vennerne på FULTON i Marstals havn.
Turen op mod Korsør var noget af en oplevelse, der kom færgen MARSTAL, og veteranen STRYNBOEN samt SPODSBJERG, der har en pragtfuld rute imellem Korsør og Lohals. Efterhånden som vi nærmede os Storebæltsbyen, blev vejret mere og mere gråt. Dette vejrlig burde nok have tjent som en advarsel om, hvad der forude kunne være i vente, men det gjorde
det ikke.
Først da RYLEN inde i Korsør havde passeret et af de rødmalede badekar, som er Vognmandsrutens bud på transport over Storebælt, dukkede der noget op forude, og hvad det så var, kan man jo selv prøve at gætte.
Kære Jensine - venner - hjertelig tillykke med jeres flotte skib. Det er en fryd for øjet, og når I nu har kunnet udføre sådan et arbejde, som jeg ærlig talt anså for totalt umuligt, da jeg i september 1966 første gang så JENSINE, ja, så må jeres næste store opgave og mål være - at sørge for godt vejr, næste gang jeg støder på JENSINE.
6. september 1989, Holger Munchaus Petersen
|
