JENSINE var hjemhørende i Lohals fra 1861 til 1918, og har også været inde i sejlads med frugt. Leo Kold fra Lohals har fra sin far fået fortalt om frugtsejladsen fra Lohals:
Da Lohals Havn var bygget, begyndte så småt frugtsejladsen, der ved århundredeskiftet beskæftigede en halv snes små jagter fra Lohals.
Frugtskipperen havde sin jagt og samtidig et mindre landbrug, som konen for en stor del måtte passe. Fra to til fem tønder land med to a 3 køer, et par grise samt høns og ænder. Der måtte lejes mand med hest til at behandle jorden og ellers daglejer til det hårdere arbejde.
Vinteren igennem lå skibene oplagt mellem pælene i havnen. Foruden frugtskibene var der flere små dæksbåde. De lå tæt i to rækker med agterenden imod hinanden og nogle måtte rigge klyverbommen ind for at give plads til fiskerbåde og andet.
I marts sejlede de små skibe ud. Der opkøbtes kartofler eller brænde for egen regning. Man købte f.eks. en last brænde ved Petersværft bro i Bøgestrømmen, som solgtes i Ærøskøbing eller en last kartofler i Lundeborg, der blev solgt i København.
|
Billedet viser JENSINE, dengang DE SYV SØDSKENDE, bagerst til højre i billedet med bagbordsside til kaj i Lohals i 1908 - altså det indtil videre ældst kendte foto af JENSINE. Dengang sejlede Rasmus Hansen Sørensen med teglsten fra Egernsund, brænde fra Fjellebroen bl.a. til Nyborg, kalk fra Fakse og med kartofler. To gange om året sejlede hun med sommer- og vinterfrugt fra Langeland/ Fyn til Aalborg og tilbage igen med skaller fra Limfjorden - har Lennart Svane fortalt os. Hans morfars fætter var Rasmus Hansen Sørensen, skipper på DE SYV SØDSKENDE, hjemmehørende i Hou på Langeland indtil 1918.
|
|
Men ellers sejledes almindelig fragtfart indtil frugten hen på eftersommeren var klar.
Skipperen havde til fods besøgt gårdmændene og i god tid truffen aftale om leverencen.
Der blev gjort to rejser, en med sommerfrugt og en med vinterfrugt.
Tre bestemte dage var sat af til lastningen, hvor folk da kom kørende med hestevogn helt fra Emmerbølle, Tresebølle, Snøde og Stoense. Frugten var læsset i sække på vognen og øverst sad gårdmanden på en sæk med halm, for at skåne frugten, som det hed sig.
Frugtsækkene blev slidsket ned på dækket, hvor vægten stod, og der fra ned i lasten, hvor den blev styrtet løst i forskellige rum, et til hver sort.
Der blev afregnet kontant ved lastningen og skipperen måtte ofte låne hos famille og venner til køb af sin last.
Bevaret regnskabsbog for skipper Jens Rasmusen, Kirkestien, Skiften, fortæller, at i årene 1883 og 84 blev frugten målt i skæpper og tønder og således ikke vejet. Året 1887 fik hjulmand Anders Rasmussen, Fæbæk, for 453 pund røde æbler á 2 1/2 øre 11 kr 33 øre og for 109 pund pærer á 2 øre 2 kr 18 øre.
Der var liv på havnen, når der lastedes frugt. Folk kom fra nær og fjern og fik en snak med hinanden og lidt nyt med hjem.
Sejladsen gik til Ålborg. Undtagelsesvis til København.
|
|
Skipperen havde kun en mand med og ofte var der nerver på, hvis vinden var imod. Meget var investeret i lasten. Men i reglen tjentes godt på frugten. Sommerfrugt gav ca. 200 kr og vinterfrugten ofte 500 kr netto for en almindelig last.
På vejen op og hjem var Kyholm på Samsø en ofte benyttet ankerplads. Her lå man sikkert for ankret. Det gælder dog ikke i dag. Dengang var der i danske farvande betydelig mere tangbevoksning, hvilket gav læ mange steder.
De små Lohalsjagter kunne laste fra 20 til 40 tons. I Ålborg lå de i den nu nedlagte Teglgårdshavn, side om side med agterenden mod bolværket. Landgangsbrædtet blev lagt ud og det fint malede skilt med skipperens navn hængt op. Der solgtes godt de første dage, mens udvalget, var størst.
Sommerfrugten blev solgt på 14 dage, mens vinterfrugten ofte tog en måned eller mere. Det blev sidst i november før man sejlede fra Ålborg. Hjem til det lille landbrug på Nordlangeland.
Årets sejlads var slut.
|
_Udsnit af billedet fra 1908.
